94 / 134
9i
De fleste holdt paa hans Søn Georg, som ved for
skellige Lejligheder havde vikarieret for den Gamle, og
vist sig som en habil Orkesteranfører; han var tillige
bekendt som en begavet Komponist og en dygtig Teore
tiker.
Men Direktionen var af en anden Mening; den kon
fererede med Gade og Hartmann, og Resultatet blev, at
Balduin Dahl, som tidligere havde været Anfører for
Hornmusiken, gjorde det store Spring op paa Dirigent
pladsen i Koncertsalen.
Nægtes kan det ikke, at Valget vakte almindelig
Forbauselse, og Oppositionnn næredes hovedsagelig af
Musikerne, hos hvem Dahl ikke var fint Papir, dertil var
han for meget Militær; og han var ogsaa fuldstændig
militært opdragen af en streng Fader.
’Han spillede under denne foran Tivolis Pantomime
teater, og var da til Prøve en Dag.
»Du spiller galt, Dreng!« raabte Faderen til ham,
»om igen!«
Dahl adlød, men Resultatet var det samme, stadig
uheldigt.
»For Fanden, Dreng, kan Du da ikke gribe rént,
hør nu, Hvalp, saadan er det, saadan! Naa, hvad siger
Du saa?«
»Jeg siger,« svarede Balduin, »at jeg er en Mand,
der har Kone og Børn, og jeg behøver ikke at lade mig
kalde Hvalp og Dreng.«
»Snak, Du er min Dreng, og saalænge Du staar
under min Kommando er Du kun en Hvalp for mig.«
»Fa’er har egentlig R e t!« svarede Sønnen og spillede
videre.