TivoliI50Aar

» T s h im d a , d a d a d a d a T s h im d a

D a d a d a d a T s h im d a d a d a T s h im d a d a d a T s h im d a d a !«

Og saaledes blev han ved, indtil han havde spillet den

nu saa bekendte Melodi tilende. Da han var færdig,

vendte han sig rolig om og sagde: »Ønsker Hr. Ballet

mesteren mere, jeg er parat?«

Men Bournonville stod som himmelfalden. — »Og

det har det Menneske ikke kunnet finde paa, det er saa

simpelt, og saa træffer det alligevel Sømmet paa Hovedet,

— det er saaledes, som det skal være, det kan ikke

være andet. De ejer Guddomsgnisten. Tak! Tusind

Tak!«

Lumbye svarede blot stille og beskeden: »Det glæder

mig, at De kan benytte den, nu skal jeg skrive den ned,

og om et Par Dage skal jeg sende Dem det Hele, om-

hyggelig arrangeret.«

Som sagt saa gjort. Efterverdenen véd, hvor megen

Opmærksomhed denne karakteristiske Melodi altid vækker,

men Datidens klassiske Musikere rynkede paa Næsen og

sagde:

»Talent har han, — men Musik, Musik har han ikke

meget inde af.«

Det var ejendommeligt, hvor forskellig Inspirationen

kom over ham. Stundom kom han hjem fra et eller

andet Gilde, og sad da et Øjeblik og blundede i sin

Lænestol. Paa engang paatrængte der sig ham en ny

Vals eller Gallop, der stod lyslevende for ham, han ilede

hen til Klaveret, spillede den igennem, og naar Morgen

solen brød frem, laa Partituret færdig paa hans Skrivebord.

Ofte skete det, naar han sad sammen med Familjen

ved Middagsbordet, saa hed det sig altid fra Konen eller