86 / 134
83
i Hotel d’Angleterre, var Tilløbet uhyre og hans Succes
fastslaaet:
Ja endog en saa stræng Dommer og kræsen Kritiker
som J. L. Heiberg omtalte ham med den største Aner
kendelse.
Man maa imidlertid ikke tro, at han strax blev Ene
hersker i Concertsalen, nej dertil var Kontrolkomiteen alt
for forsigtig; Han maatte spille afvexlende med Br aun
s t e i n s Hornmusik; men at Forholdet var godt mellem
de to Direktører ses bedst deraf, at Lumbye komponerede
en Telegrafgallop, hvori begge Orkestrene deltog.
Det varede imidlertid ikke længe før Braunstein
maatte vige Pladsen. Publikum udtalte altfor tydelig sin
Sympati for H. C. Lumbye, til at Direktionen længe
kunde være i Tvivl om, hvem den absolut burde holde
paa, og fra den Tid herskede han nu i henimod 30 Aar
som absolut Monark paa Musikens Omraade i Tivoli.
Ganske vist forskrev Direktionen i Aarenes Løb for
skellige fremragende udenlandske Musikdirektører til at
6
*