88 / 134
85
at her var skabt et genialt Værk, og de havde Ret, thi
den Melodi er vandret Verden rundt og allesteder hørt
med Begejstring.
Det Lune, han var i Besiddelse af, var beundrings
værdigt. Har mon nogen efter ham skabt noget saa
morsomt som »En Tour paa Dyrehavsbakken« ?
Og den Stemning, han ejede, var ligesaa forbausende,
thi hvem gør ham hans »Drømmebilleder« efter?
I 1846 gav Kong Christian VIII ham et Stipendium
for at han kunde uddanne sig i Paris. Der optraadte
han gentagne Gange som Orkesterdirigent og gjorde
megen Lykke, specielt med »la resignation«, en Vals,
som han komponerede derovre, »Champagnegallop« og
»Drømmebilleder«.
I det Hele taget har Udlandet gjort alt hvad det
formaaede, for at berøve os ham, og ingensteder er han
bleven mer feteret end i Tyskland og Rusland.
Da han første Gang kom til Wien, hvor han op
traadte paa Leopoldstadter Teater, var det Aftalen mellem
Strausz og hans Orkester, at han absolut skulde pibes
ud, de vilde ingen Konkurrence have; men da de kom
derhen, var Publikums Ploldning saaledes, at de ikke
vovede at udføre deres smukke Forsæt, og da Lumbye
saa spillede »la resignation«, var gamle Strauzs selv
afvæbnet, og han klappede som en Begejstret.
Da han optraadte i Berlin, skete det første Gang i
Krolls-Garten. Gamle Strausz med Orkester spillede den
ene Aften og Lumbye den anden, og desuagtet blev det
en kolossal Succes.
Der hørte de for første Gang »Amelie Vals«, om
hvilke en begejstret Kritiker skrev, at det sikkert var et