89 / 134
Potpourrie over nordtyske Folkemelodier, medens alt var
undfanget i Lumbyes egen Hjerne, og der komplimenterede
Meierbeer i høje Toner Komponisten for hans Tonemaleri
»En Sommeraften paa Møens Klint«.
Senere kom han ofte til Berlin, hvor han altid var
hjertelig modtaget. Ved et Besøg dernede forærede det
tyske Orkester ham en Taktstok, hvorpaa alle Deltagernes
Navne var indgraveret, og en af Musikerne havde skrevet
en Sang til hans Ære, som alle Medlemmerne afsang i
meget højtidelig Stemning.
Hans Tournée gennem de russiske Storbyer blev et
komplet Triumftog, rigt paa Guld og Ære.
Men hvad der først og fremmest maa nævnes til
hans Pris er, at han var den første, der udenfor Musik
foreningen vovede at bringe de store Komponisters Sym
fonier frem for det almene Publikum.
Gade og Hartmann rystede paa Hovedet over hans
Dristighed, tilmed da han i den første Tid maatte give
disse Koncerter for egen Regning; Tivoli var nemlig,
lukket om Lørdagen, men for hver Uge, der gik, kom
der mere og mere Publikum til, og Resultatet er, at nu
danner »Symfonikoncerterne« en fastslaaet Del af det
musikalske Program paa Etablissementet.
Betegnende er den Interesse, som Bournonville nærede
for Lumbye. Den store Balletkomponist og den geniale
Dansekomponist fandt snart hinanden.
Naar de videnskabelige Komponister ikke kunde
finde det rette musikalske Udtryk for Balletmesterens
Tanker, kom han altid op til L. paa Toldbodvejen Nr.
4,
og
næsten altid gik han trøstet og hjulpen derfra.