339 / 594
En Episode af Kniplingshandelens Historie
329
førte Bobinet har f o r t r æ n g t den Del af den inden
landske Kniplingsfabrikation, som gik od paa at forfær
dige det saakaldte Mellemværk, hvilket ikke er bleven
modsagt af Kræmmerlavet, og en Sagen vedlagt Prøve vi
ser en høj Grad af Lighed imellem Bobinet og Mellem
værk. Da nu Bobinet er tilvirket ved Vævning, udmærker
det sig ved en højere Grad af Akkuratesse og kan som
Maskinarbejde sælges for en meget lavere Pris. De tøn
derske Kniplingsarbejdere har derfor maattet ophøre med
at forfærdige Mellemværk. Førend Bobinet kom i Brug,
udgjorde de egentlige Kniplinger saa vel som hint Mel
lemværk — enten figureret eller i sin glatte Tilstand — en
væsentlig Del af elegant Damepynt. Det var de omrej
sende eller de i København bosatte Kniplingshandlere, og
ikke Kræmmerlavet, der havde Indtægten ved Salget heraf.
Men ved Indførelsen af Bobinet, som her i København
forsynes med Blonder1) eller Broderi, og som med langt
mindre Bekostning næsten erstatter al Slags Kniplings-
pynt, har Lavet faaet en betydelig Forøgelse af sine dag
lige Handelsartikler. Oprindelig havde Kræmmerlavet
Eneret paa al Handel i Alen og smaa Vægt med alle Slags
Knytninger eller Kniplinger, men har siden maattet finde
sig i, at der blev udstedt særlige Koncessioner paa at
handle med tønderske Kniplinger, hvorved Lavets Handel
med slige Varer gik over paa andre Hænder. Borger
mester Schåffer mener derfor, at det er billigt, at de, der
har Privilegium paa at handle med tønderske Kniplinger,
og hvis Antal forøvrigt kun er ringe, nu faar Tilladelse til
ogsaa at forhandle Bobinet i Strimler, saaledes som fore-
slaaet af Kongen, og at det endog vilde være ønskeligt, at
') B lo n d e r oprindelig: Kniplinger af raa Silke med den for
dette ejendommelige graagule Farve, hvoraf Navnet »Blonde« kom
mer. Siden brugtes det ogsaa som Betegnelse for andre Kniplinger
af Hel- og Halvsilke. Nu bruges det oftest som Betegnelse for alle
Slags simplere Kniplinger, særlig de maskinvævede.
24