341 / 594
En Episode af Kniplingshandelens Historie
331
til at vedligeholde disses Brug, endog at forsøge deres An
vendelse.«
»Erfaringen viser ogsaa alt Rigtigheden af denne Formod
ning. Ved at gjennemsee Davidsens Handelsbøger har jeg over
bevist mig om, at de i et Aars Tid have afsat for over 20,000
Mk. Cour. (11,000 Rbd. rede Sølv) Tønderske Kniplinger, og
det paa den Maade, at Damerne lade dem udskiære ei blot
Strimler, men alle Slags Mynstre af Bobinet, der tiener til at
sammenholde og hæve de Kniplinger, som de udsøge sig efter
deres Smag og Hensigt.« . . . .
»Kræmmerlaugets [Interessenter] kan saa meget mindre
have Grund til at besvære sig [over, at de, der handler med
indenlandske Kniplinger, tillige maa erholde Lov til at udskiære
Bobinet,] da det er hos dem Kniplingshandlerne maatte tage
det Bobinet, som de ville udstykke, — de have jo ikke noget
imod, at en Skræder tager et Stykke Giandslærred eller Taft
hos dem for at udstykke det til Underfoder for de Klæder, han
syer eller lader sye, — Kniplingshandleren vil endog befordre
deres Afsætning af Bobinet, naar han udskjærer det til Mellem
værk for de Fruentimmer, der ville sye sig kniplingsprydede
Kapper, Strimler, Fraiser1) og desl.«.
. . . Denne Bevilling maatte dog indskrænkes til de i Kiøb-
stæderne bosiddende, Boutik holdende Kniplingshandlere; de
ved Concession berettigede vandrende Kniplingshandlere . . .
maatte ikke tage Deel deri, fordi de anførte Grunde passe ikke
paa dem, og hos dem kunde let Misbrug foranlediges derved.«
Fabrikdirektørens Indstilling, som støttedes af Gene
ral-Toldkammer- og Kommercekollegiet, blev fulgt. Ved
Kancelliplakat af 27. August 1829 blev det i Henhold til
kgl. Resolution af 18. s. M. tilladt de i Købstæderne bosatte
Kniplingshandlere i deres Butikker at falholde Bobinet.
Ved Kongens personlige Indgriben var det saaledes
lykkedes Sara Davidsen at opnaa, hvad der kort i Fo r
vejen var bleven nægtet baade hende selv og en anden
Kniplingsbandler i København.
x) Fraise, Pibekrave.