338 / 594
3 2 8
En Episode af Kniplingshandelens Historie
ter har Eneret til at forhandle, og at Kniplingshandlerne
derimod ikke maa sælge andet end i n d e n l a n d s k e
eller tønderske Kniplinger. Sara Davidsen kan efter hans
Mening saa meget mindre undskylde sig med Uvidenhed
i saa Henseende, som det udtrykkelig nævnes i hendes
Bevilling, at hun er indskrænket til at handle med inden
landske Fabrikater, og hun har derfor ved at sælge en
Varesort, til hvis Forhandling hun var uberettiget, blot
vist, at hun er af den Slags Folk, der hverken ænser Love
eller Anordninger, naa r det gælder egen Fordel, hvilket
formentlig ikke kan tale i hendes Favør.
Angaaende Eftergivelsen af Mulkten bemærker Ol
dermanden, at Sara Davidsen ved sin uhjemlede Handel
paa Lavets Bekostning har tjent det tidobbelte af Mulk-
tens Beløb, og da hun langtfra er uformuende, men tvert
imod sidder i en udbredt Handel, som hun paa alle Maa-
der søger at gøre saa indbringende som muligt, finder
Lavet sig ikke béføjet til at skænke hende den Del af
Mulkten, som tilkommer det.
Magistratens Flertal støtter Lavet i dets Kamp for
at bevare Eneretten til at forhandle den omstridte Vare
sort og fremhæver endnu skarpere end Oldermanden,
at Bevillinger til at udsælge tønderske Kniplinger og i
Forbindelse dermed det saakaldte Mellemværk, der lige
ledes blev forfærdiget af Kniplingsfabrikanterne, u d e
l u k k e n d e var givne for at ophjælpe og understøtte
denne indenlandske Industri.
Borgermester
Friederich Christian Schåffer
gaar der
imod i sit Særvotum nærmere ind paa den af Kongen i
Reskript af 20. December 1828 fremsatte Tanke: efter de
forhaandenværende Omstændigheder at give dem, der
ha r Bevilling til at handle med indenlandske Kniplinger,
Tilladelse til ogsaa at forhandle Bobinet i Strimler, »blot
af saadan Bredde, som Kniplinger eller det saakaldte Mel
lemværk har.« Schåffer gør opmærksom paa, at det ind