337 / 594
En Episode af Kniplingshandelens Historie
327
trængt af det engelske Bobinet, som kunde leveres til en
langt billigere Pris, drev Sara Davidsen i flere Aar Handel
med denne Vare, uden at der fra nogen Side blev anket
herover, indtil Silke- og Klædehandler Lavet i April 1828
rejste Sag imod hende ved Københavns Politiret, hvor
hun ved Dom blev kendt uberettiget til at handle med
Bobinet og anset med en Mulkt paa 55 Rbd., hvoraf Halv
delen skulde tilfalde Lavet. Imedens denne Sag stod paa
ved Retten, ansøgte hun om, at den hende meddelte Be
villing maatte udstrækkes til nævnte Artikel, men fik Af
slag. Allerede 9. Maj 1826 havde Kniplingshandler Hans
Jensen Schmidt, boende paa Østergade Nr. 49, faaet Af
slag paa en lignende Ansøgning. Under disse Omstæn
digheder henvendte Sara Davidsen sig til Kong Frederik
VI selv med Bøn om Fritagelse for at udrede den hende
idømte Mulkt og om Udvidelse af hendes Bevilling til at
omfatte Handel med Bobinet, og hvad der i Fremtiden
maatte blive brugt som Mellemværk. Hun godtgjorde ved
Attester fra de fortrinligste Modehandlerinder i Køben
havn, at der til de Klædningsstykker og til den Pynt, hvor
til Kniplinger brugtes, i Almindelighed ogsaa behøvedes
Bobinet, nemlig som Mellemværk, hvorfor denne Artikel
søgtes hos Kniplingshandlerne, der ikke vilde faa Lejlig
hed til at afsætte Kniplinger, naar de ikke tillige kunde
sælge det til dette fornødne Mellemværk. For Silke- og
Klædehandlerlavet, som var berettiget til at handle med
saa mangfoldige Varesorter, kunde det, efter hendes Me
ning, næppe være af stor Betydning, at det tillodes hende
at handle med en enkelt af disse Varesorter, i Særdeleshed
da hun ikke selv forskrev Varerne, men købte dem hos
Interessenter i Lavet.
I en Erklæring af 31. Januar 1829 gør Oldermanden
for Silke- og Klædekræmmerlavet, P. M. Launy, gældende,
at Bobinet er en Florart, som kun forfærdiges i U d l a n
d e t og henhører til de Varesorter, som Lavets Interessen