332 / 594
322
Slægtstraditionen i de gamle Lav og Gilder
saaledes, at man kun rent undtagelsesvis har gennemført
den, naar den ikke var enstemmig.
Christian V.s Lavsskraaer indførte dog et Slags F ler
talssystem, idet de bestemte, at Lavsbrødrene skulde ud
vælge tvende Mestre med de fleste Stemmer, hvoriblandt
Magistraten skulde tage Oldermanden.
Men denne Flertalsafstemning synes aldrig praktise
ret indenfor Lavene. Der vedblev man med det gamle
Omgangssystem. Aar efter Aar afløser den ene Older
mand den anden, og det er en ren Undtagelse, som be
kræfter Reglen, at den samme Mand blev Oldermand
mere end en Gang i sit Liv. Han virkede sin Periode ud
for derefter at give Plads for den næste.
Som Regel har Magistraten ogsaa stadfæstet den
Mand, Lavet har foreslaaet den; det er kun nu og da i
særlige Tilfælde under Enevælden, at Øvrigheden viser
sin Magt og tager en anden til Oldermand end den, Lavet
havde ønsket. Saaledes vragede Magistraten 1683 den af
Snedkerlavet udpegede Stenbuk som Oldermand, fordi
han ved flere Lejligheder havde modsat sig Magistratens
og Regeringens Reformlyster overfor de gamle ziinftige
Skikke1). I et enkelt Tilfælde, i Aaret 1741, gik Magi
straten helt udenom de foreslaaede. Det var Malerlavet,
der havde indstillet Mestrene Lindemand, Lovise og
Meier. Den første havde det største Stemmetal, men ikke
desto mindre tog Magistraten den fra foregaaende Pe
riode fungerende Oldermand, Milan, der slet ikke var ind
stillet. Lavet reagerede ikke. Det var paa den Tid endnu
for voveligt at opponere mod den lovlige Øvrighed. Men
slet saa føjelig var Brændevinsbrænderlavet ikke en god
Menneskealder senere, da Magistraten havde udtaget til
Oldermand den, der havde faaet det næsthøjeste Antal
Stemmer. Efter Klage til Kancelliet maatte Magistraten
finde sig i at tage den Mand, Lavet havde udset. Kancel-
*) R. Berg: Snedkerlavet 1554— 1904. Kbhn. 1904. S. 95 ff.