331 / 594
Slægtstraditionen i de gamle Lav og Gilder
321
gang? Nu ved vi desuden, at den Plads, den enkelte sad
paa ved Lavsstævnet, stadig spillede en stor Rolle. Da de
christianshavnske Snedkere optoges i det kjøbenhavnske
Lav 1677, bestemmes det udtrykkeligt, at de tre ældste
Christianshavnere »skal til vores mellemste Bord opsæt
tes og der forblive, dog de, som for dennem i Lavet er
indkomne indtil Otto Puck med indregnet, Tid efter
anden for dennem at forflyttes«. Ved en anden Lejlighed
erfarer vi, at der i et bestemt Tilfælde skulde udtages en
Mand fra hvert Bord. Da Christian V.s systematiske
Lavsskraaer indførte Kvartalsmesterinstitutionen (et Ud
valg paa fire Lavsbrødre, der bistod Oldermanden og
vekslede hver Fjerdingaar), synes Valget at være foregaaet
saaledes, at der valgtes en fra hvert Bord, en Ordning,
som holdt sig til langt hen i det 19de Aarhundrede og et
Vidnesbyrd mere om den uhyre gammeldags Aand, der
vedblev at herske indenfor Lavene.
Har saaledes Gildernes og Lavenes Styrelse sikkert
gaaet paa Tu r blandt Medlemmerne, er det mere forstaae-
ligt, at alle andre Funktioner ogsaa gjorde det. Det var
ganske rimeligt, at Pligten til at gøre »Gærd«, hvad
der vel i de fleste Tilfælde betød at betale Traktementet
ved Stævnerne, gik paa Omgang, en Skik, der ha r holdt
sig endnu indenfor det kgl. kjøbenhavnske Skydeselskab
i de aktive Brødres Pligt til at give »Sølv« efter Tur.
Visse Pligter, som f. Ex. at være »Degn«, d. v. s. at
besørge Gildets Budtjeneste, paahvilede altid den sidst
indkomne. I Roskilde Smedelav skulde de fire sidst ind
komne Brødre bære Lys omkring St. Lucii Kirkegaard
Helliglegemsdag og Trinitatis Søndag.
Flertalssystemet er da indtil de nyeste Tider noget
ganske ukendt indenfor de gamle Gilder og Lav, hvorved
dog naturligvis maa bemærkes, at man sikkert altid har
vidst at rette sig efter den fremherskende Mening, blot