330 / 594
320
Slægtstraditionen i de gamle Lav og Gilder
saa godt som aldrig var rettet mod Fremtidsmaal, har
der næppe nogensinde været Meningsforskel af Betyd
ning. Oldermanden var den, der repræsenterede La
vets Mening udadtil og indadtil og ligesom sad inde med
al den Ære og Anseelse, Gildet ejede. Derfor hævdedes
hans Stilling ogsaa fremfor nogen andens. Der er store
Bøder for at gøre »Ulyd«, naar Oldermanden taler, og i det
hele for at være ham imod.
Men enevældig var Oldermanden ikke. I alle vigtige
Sager seer vi, at han raadfører sig med et Udvalg, som
Regel otte Mænd, dog ogsaa syv eller sex. Hvorledes og
efter hvilke Principer disse Udvalg dannes, ved vi ikke;
et egentligt Valg i Nutids Forstand har sikkert ikke fun
det Sted. I de fleste Tilfælde er det vist Oldermanden,
der selv ha r udvalgt dem, undertiden, som i St. Annagilde
i Svendborg, Skafferen. Udvælgelsen har imidlertid næppe
været ganske regelløs, og Spørgsmaalet er da, om ikke
Aldersordenen i Gildet har været det afgørende.
I alle Gilder spillede Pladsen, hver enkelt indtog, en
meget betydende Rolle — hvad den for øvrigt har gjort
og vel gør den Dag i Dag ved alle Bondegilder. Der var
bestemte Regler for, hvor man skulde sidde, og meget
store Bøder for at fortrænge en anden fra hans Plads. Man
sporer her sikkert en Genklang af den strenge rituelle
Betydning, Pladsen havde i Oldtiden. De fornemste og
Gæsterne paa Gavlbænken, Resten i Aldersorden. Det er da
rimeligt at antage, at man ved Udvælgelsen af de foran
nævnte Udvalg ha r taget visse Hensyn til den Plads, ved
kommende indtog, og maaske er gaaet paa Omgang. Ingen
kunde nægte at indtræde i dem. Det er imidlertid in ter
essant at lægge Mærke til, at disse Udvalg, hvor vi kender
Navnene paa de udtagne og kan følge dem, som f. Eks. i
Kjøbenhavns Snedkerlav i Perioden fra 1630—1648, be-
staar af forskellige Personer, hver Gang de vælges. Ligger
der ikke her en Antydning af, at der har hersket en vis Om