Slægtstraditionen i de gamle Lav og Gilder
315
Det samme gælder, naar der rides Maj i By. Alle
skal deltage. Ingen maa holde sig borte fra Dansen.
Gildet kan da h elle r ikke i n ogen H en seende sam m en
lign es m ed en m odern e »Foren ing«. F o rsk ellen er stor
paa næ sten alle Om raader og viser sig især klart i den
Maade, hvorpaa G ildet v irk ed e udad til og indad til.
Ingen Købstadmand har kunnet undvære den Støtte,
et Gilde gav. Han har behøvet den baade aandeligt og
timeligt. At Gilderne paa den Maade er kommen til at
spille en stor Rolle i vore gamle Byers Liv, er klart, og
at de sikkert til Tider har øvet en meget betydelig Ind
flydelse, er der jo ikke Tvivl om, naar man læser Fo r
budet mod dem i Biskop Johan Krags Stadsret for Kjø-
benhavn af 12941). At Forbudet næppe har staaet længe
ved Magt, er sandsynligt, men det er sikkert for at skaffe
sig saa megen Indflydelse over dem som muligt, at Valget
af Oldermænd senere, formelt i hvert Fald, lagdes i Hæn
derne paa Borgmester og Raad2), ja, at disse endog faar
Magt til at forbyde Dannelsen af Gilder.
Det er imidlertid givet, at den store Betydning, Gil
derne oprindelig havde, efterhaanden tabte sig meget.
Men hele Middelalderen igennem spiller de dog en Rolle
af afgørende Vægt i Samfundslivet, og selv efter at Refor
mationen havde trængt Helgendyrkelsen til Side og der
med ophævet en Mængde Gilders egentlige Existensberet-
tigelse, fortsætter de deres Tilværelse gennem de en
kelte overlevende »Kompagnier« og navnlig i Haandvær-
kernes Lav. Ja, indenfor disse sidste bevares delvis Over
leveringen fra ældgammel Tid lige ned til vore Dage.
For Kjøbenhavns Vedkommende faar vi imidlertid
et godt Indblik i et Gildes Virke ved at gøre os bekendt
med Skraaen for det danske Kompagni eller Hellig Tre-
b Kbhns. Dipi. I. S. 42.
2) Saaledes bl. a, i Kristoffer af Bayerns Stadsret for Køben
havn. Kbhns. Dipi. I. S. 165.
23*




