326 / 594
316
Slægtstraditionen i de gamle Lav og Gilder
foldigheds Gilde af 1447, der som bekendt endnu lever
i det kgl. kjøbenhavnske Skydeselskab og danske Bro
derskab1).
Kompagniets aandelige Formaal bestod i tre Gange
om Aaret, ved Jul, Fastelavn og Pintse, at »begange«
alle afdøde Brødre og Søstre med 3 Messer. Hver
Broder og Søster, der afgik ved Døden, skulde lige
ledes »beganges« med Messer og Ofre. Her er et af de
oprindelige Hovedpunkter, og at denne Mindelse af de
afdøde har været noget af det vigtigste for Gilderne, er
der ingen Tvivl om. Fra først af nøjedes man imidlertid
ikke med Messer og Ofre i Kirken. Fra andre Gil
der (bl. a. St. Knud i Malmø) ved vi saaledes, at de af
dødes Navne læstes højtideligt op i Gildet »for det høje
Bord for Skraaherren og Oldermanden«. Paa denne Vis
kom man i aandelig Berøring med de døde, knyttedes
sammen med dem og de omgivende levende til en Helhed.
De aandelige Stævners Forberedelse foregik derfor
ogsaa med stor Omhu. Den varetoges af »Gærdemæn-
dene«, der baade skulde fremskaffe de nødvendige Spise-
og Drikkevarer og sørge for Gildehusets Udsmykning.
Derom hedder det f. Ex. i Skraaen for Trefoldigheds-
gildet i Odense fra 14762) »Item skulle fire Brødre og
Søstre den samme Tirsdag gøre Brødreskabet en Kost
hver, og de skulle fly os Hus, Ild og Lys og give os Mad,
gode Bøster og Vildbrad og en god fersk Ret og dertil
Smør og Ost og frit Brød og Sennop, og dem skal faaes
Korn af Gildets til at brygge os godt 01 af, om de ej ville
gælde derfor, naar Brødreskabet samles paa fastende
Stevne . . . . « I Roskilde Smedes Skraa af 14913) hedder
det mere detailleret om Udsmykningen af Gildehuset, at
1)
Skraaen er aftrjitt i C. Nyrop: Danmarks Gilde og Lavs-
skraaer fra Middelalderen I. S. 713 ff.
2) C. Nyrop: Gildeskraaer I. S. 741.
8) Smst. II. S. 206.