329 / 594
Slægtstraditionen i de gamle Lav og Gilder
3 1 9
Nabo, har vi sikkert Lov til at slutte, at Købstadlavene
i den hos dem herskende Ordning har fortsat Traditionen
fra Landet1). For Haandværkslavenes Vedkommende
holdt den sig lige til ind i det 19. Aarh.s Begyndelse. Man
skulde tro, at en saadan stadig Skiften af den øverste
Styrelse ikke kunde bevare Kontinuiteten indenfor Gilder
og Lav, men det viser sig netop, at denne hyppige Om
bytning sikkert er et Udtryk for det meget gammeldags
indenfor Lavene. Disse er en ubrydelig Enhed, hvor der
oprindelig ikke har været Plads for nogen Art Parlamen
tarisme. Enhver Beslutning maa tages enstemmigt. Kun
fra to gejstlige Gilder kender man Tale om Flertalsbeslut
ning, nemlig i Tilfælde af Optagelse af nye Medlemmer.
I alle andre Tilfælde, hvor der er Tale om Indtræden af
nye Brødre, skal dette enten ske enstemmigt eller gen
nem et dertil nedsat Udvalg, som havde Fuldmagt til at
afgøre Sagen paa hele Gildets Vegne. Enstemmighed har
i alle Sager af Betydning været det almindelige. Ja endnu
saa sent som 1810 nægter Kancelliet at stadfæste en Be
slutning indenfor Skrædderlavet om Subskription blandt
Lavsmedlemmerne, fordi der var 22 Stemmer imod en
Flertalsbeslutning paa 326.
Denne Enhed indenfor Gilder og Lav hænger sik
kert nok sammen med, at man i det hele fra gammel Tid
var vant til at betragte Slægten som en Helhed for sig.
Vi ved fra talrige Beretninger i Sagaerne, at naar Slæg
tens Ældste havde taget en Beslutning, saa fulgte alle de
andre ham, f. Ex. i Tilfælde af Trosskifte. Ingen kunde
staa udenfor uden at bryde den levende Sammenhæng
mellem alle Slægtens Enkeltpersoner. Det samme P rin
cip er gaaet igen i Gilderne og Lavene. Oldermanden for
disse har handlet paa alles Vegne. Men han har ogsaa
altid været kendt med Sæd og Skik, og da Arbejdet
J) Se f. Eks. Vedtægter for Græsted Sogn i Nordsjælland. Dan
ske Vider og Vedtægter I. Kbhn. 1904—06.