333 / 594
Slægtstraditionen i de gamle Lav og Gilder
323
liet var begyndt at blive frisindet. Ret mærkeligt er det
derfor at se, at Magistraten paany kort Tid efter, 1779,
overfor Sadelmagerlavet atter prøver paa at trumfe den
gamle Oldermand igennem istedetfor den, der havde de
fleste Stemmer. Men med Magistratens Nederlag overfor
Brændevinsbrænderne i frisk Minde klager Lavet til Kan
celliet. Indenfor dette var man meget ilde stedt. Man saa
vel, som Guldborg udtrykker det i den af Arveprins F re
derik underskrevne Betænkning, at det »var uangenemt
at decidere mod Magistraten«, men at denne paa den an
den Side gjorde bedst i »at lade disse Folk vælge den,
som de til Oldermand tro sig tjent med«. Magistraten
fastholdt sin Ret i Henhold til Lavsartiklerne, og Enden
blev da ogsaa den Gang, at Sadelmagerne maatte finde
sig i dens Afgørelse, oven i Købet med den Tilføjelse, at
det skulde betydes dem, »som saa uanstændig og med saa
fornærmelige Udtryk have angrebet deres Øvrighed, hvor
aldeles ubeføjede de have været til deres Klage, og at de
for Fremtiden skulde vogte sig for paa saa usømmelig en
Maade at udlade sig mod deres Øvrighed«.
Naar der i de her nævnte Tilfælde fra Lavenes Side
tales om den, der er foreslaaet med de fleste Stemmer,
er det ikke, fordi man i og for sig indenfor disse var be
gyndt at praktisere nogen ny og moderne Valgordning.
Det forskellige Antal Stemmer paa de tre foreslaaede be
tyder blot den Orden, man ønskede at faa dem valgt i,
da der nu en Gang skulde indstilles tre. Der er aldrig,
eller saa godt som aldrig, Tale om at foreslaa den samme
Mand mere end en Gang. Først et godt Stykke ind i det
19. Aarhundrede forekommer det, at den samme Mand
vælges til Oldermand flere Perioder i Træk. Men selv da
herskede de gamle Omgangsvalg endnu til andre Bestil
linger. Da Snedkerlavet saaledes 1826 forandrer Antallet
af sine Kvartalsmestre, bestemmes det udtrykkeligt, at
der hvert Fjerdingaar skal vælges 1 af hver af de 4 Al