399 / 594
F ra den store P est 1 7 1 1
389
som piplede frem i Udgravningens lerede Bund, vanske
liggjorde iøvrigt i høj Grad en detailleret Undersøgelse,
ikke mindst fordi Kisterne var sprængt i Sammenføjnin
gerne og sunkne sammen i en forvirret Dynge af Fjæle.1)
Desværre fremdroges der kun faa løse Genstande,
hvorved Fundet kunde belyses eller dateres; thi en To
skilling fra Christian den Femtes Tid, som opsamledes
i Fylden, havde i denne Sammenhæng ingen Interesse,
og de mellem Kisterne funldne 4 irgrønne, stærkt hvæl
vede Malmknapper med Øsken, ca. 3 Centimeter i Tvær-
maal og af ret svært Metal, gav intet Holdepunkt for en
Datering. Det samme gjaldt en i en af Gravkulerne frem
draget ca. 13 cm høj, tyk Dunk af grønligt Glas, af kort,
firsidet Form og med lang, tynd Hals, paa hvis Rod et
medaillonformet Stempel bar Bogstaverne HR i Relief.
Foruden de nysnævnte kistefyldte Kuler fandtes der
mærkelig nok et Par tilsvarende Grøfter af samme Ka
rakter og Størrelse, der paa lignende Maade løb tværs
gennem Grundudgravningen i Øst—Vest mellem de andre,
men uden at indeholde det mindste Spor af Kister eller
Skeletdele.
Disse
2
jordfyldte Gruber, hvis Omrids stod skarpt
skaaret i Udgravnings-Snittet, adskilte sig desuden fra
deres Naboer ved at være helt tilkastede med forholdsvis
ren, mørk Muld, hvilket kunde tyde paa, at de var dæk
kede til paa et senere Tidspunkt og med en anden Slags,
antagelig tilført Fyld. At de var gravede ned i Leret paa
samme Tid og ved samme Lejlighed som de andre Kuler,
kunde der dog næppe være Tvivl om, meget nøje som
de ellers i hele deres Form og Placering sluttede sig til
disse. Allerede dette Forhold var paafaldende og dobbelt
gaadefuldt i Betragtning af den vidtdrevne, næsten pin-
-1) Dr. J. Fog fra Retsmedicinsk Institut gennemgik paa Stedet
en Del af de opsamlede Skeletdele, samt undersøgte et Par af Kuler
nes urørte Grave.