400 / 594
390
F ra den store P est 1 7 1 1
lige Økonomisering med Pladsen, som gjorde sig gæl
dende i de stærkt overfyldte Massegrave, mellem hvilke
de laa ubrugt hen.
Ikke uden Grund vakte dette Fund derfor baade
Pressens og Publikums Interesse; thi af dets særlige Ka
rakter fremgik det jo uomtvisteligt, at man ikke her stod
overfor en almindelig, gammel Kirkegaard, men en Grav
plads, som var taget i Brug og fyldt under ganske extra-
ordinære Forhold. Ved en eller anden Lejlighed maatte
Døden i Løbet af kort Tid have gjort en uhyggelig rig
Høst, og der syntes derfor kun at kunne være 2 Mulig
heder: F a r s o t e l l e r K r i g .
Da Kisterne fremdroges i det tidligere »Classens
Vænge« tæt Syd for den berømte »Classens Have«, hvis
sydlige Grænse fulgte nuværende Classensgade, meldte
den Forklaring sig naturligvis øjeblikkelig, at m an var
stødt paa glemte Krigergrave fra 1807, antagelig Minder
om Livjægernes Udfald her den 17. August. Tanken om,
at Gravene kunde rumme engelske Soldater, som var
faldne i denne lille Træfning, maatte dog hurtigt opgives,
da man fik Overblik over, hvor omfattende Begravelserne
i Virkeligheden var.
Med større Rimelighed kunde Gravene derimod hen
føres til 1801. Efter Søslaget paa Reden den
2
. April
kunde Englænderne tænkes at have roet Ligene af deres
faldne Sømænd ind paa Kysten og jordet dem paa det
Vænge, som strakte sig ud til Sundet ved Kastellets nord
lige Glacis. Ganskevist vilde det dog unægtelig have
været besynderligt, for ikke at sige utænkeligt, at en saa-
dan Fællesgrav, der tilmed ikke var stort mere end
100
Aar gammel, overhovedet ikke skulde have sat sig et syn
ligt Minde af en eller anden Art eller det mindste Spor
i skriftlig eller mundtlig Overlevering, og da Grundud
gravningen skred fremad, mistede ogsaa denne Fo rk la