401 / 594
F ra den store P est 1 7 1 1
391
ring enhver Sandsynlighed.1) Man fik nu Klarhed over
Gravkulernes Antal og Størrelse, og det fremgik heraf,
at denne ukendte Kirkegaard, hvoraf kun et tilfældigt
Udsnit blottedes, maatte have rummet Døde i Hundrede
vis eller mere endnu, eller med andre Ord Massebegra
velser, der udelukkede enhver Mulighed for at kunne
hidrøre fra Krigene med Englænderne.
Imidlertid havde Rygterne haft travlt. Man talte
0111
Fund af Uniformsdele, røde Vaabenfrakker, Bajonetter,
Sabler, Feltflasker, Uniformsknapper og lignende Ting,
men alt dette viste sig kun at høre hjemme i Fantasiens
Verden; Efterforskninger efter disse foregivne Fund,
hvortil man paa Arbejdspladsen intet kendte, løb ud i
Sandet, og ud over de ovenfor omtalte iSmaating, som
Nationalmuseet modtog, er der sikkert intet af Interesse
fundet paa Stedet.
— Endelig forelaa der jo den Mulighed, at Fundet
kunde forklares som en E p i d e m i k i r k e g a a r d , og
til Fordel for denne Antagelse talte blandt andet paa For-
haand det Faktum, at der under den frygtelige Pest, som
1711 hærgede Danmarks Hovedstad, udenfor Østerport
paa den østlige Side af Vejen tæt op til Fæstningsvær
kerne og »Soldaterkirkegaarden«, nuværende Garnisons-
kirkegaard, havde ligget en anselig Gravplads, som Sund
hedskommissionen fik overdraget den 15. Juli, da F a r
soten for Alvor begyndte at rase, og som straks toges i
Brug2).
*) Frk. Astrid Paludan-Müller ved det Classenske Fideikomm is
har godhedsfuldt meddelt Nationalmuseet, at der i Fideikommisets
Arkiv blandt det overordentlig rige Materiale til Belysning af disse
Arealers Skæbne 1807 ikke findes den m indste Antydning af, at der
bar fundet Begravelser Sted i Vænget. I Betragtning af de meget
detaillerede Oplysninger, som ellers haves, vilde det næsten være
utænkeligt, at en saadan Begivenhed ikke skulde have efterladt det
m indste Spor.
2) Mansa: Pesten i København 1711, Histor. Tidsskrift, 1 Række,