404 / 594
394
F r a den store P est 1 7 1 1
Skibskirkegaarden — Holmens Kirkegaard — og Sortesø
til Begravelsesplads, men inden denne planeredes og ind
viedes, begyndte det at lysne, Pesten tog af, og Reserve-
kirkegaarden toges ikke i Brug.
Selvom alle Stadens gamle Kirkegaarde og Pesthus-
kirkegaarden ved St. Jørgens Sø naturligvis under denne
forfærdelige Epidemi benyttedes i størst mulig Udstræk
ning, kan der dog næppe være Tvivl om, at Kommissio
néns store Kirkegaard udenfor Kastellet har modtaget de
fleste Lig, og et Indtryk heraf faar man unægtelig gen
nem Oplysningen om, at der paa denne Gravplads fyld
tes 40 Gruber, der alle var 2—300 Alen i Længde.1)
Paa Baggrund af alt dette turde der være Sandsyn
lighed for, at Pestkirkegaarden her — hvis Omfang man
ikke hidtil har kendt — har kunnet strække sig helt ned
til det Terrain ved Glassens- og Livjægergade, hvor de
kistefyldte Kuler fremdroges, — og af et Par Notitser i
Sundhedskommissionens Protokol fremgaar det da ogsaa
med afgjort Vished, at det har udgjort en Del af denne
mægtige Kirkegaard.
Da Pesten i November for Alvor tog af, kunde Kom
missionen anvende større Kraft paa at faa sin forgravede
og daarligt dækkede Kirkegaard sat i forsvarlig Stand,
midt i December arbejdedes der daglig med 20 Vogne paa
at køre Jord paa Gruberne Nr. 34 og 35, og Jordtilførse
len og Planeringen fortsattes ind i 17122). Inden 12. No
vember 1711 var der kørt 769 Læs Jord paa Gravene,
og 4. December aflagde Inspektøren Maties Aalborg Rap
port om Kirkegaardene, hvoraf fremgik, at Skibskirke
gaarden lod en Del tilbage at ønske -— sine Steder var
J) Mansa anf. St.,
p.
562. Sundhedskomm issionens Forhand
lingsprotokol 1711 (Rigsarkivet).
2)
Mansa, p. 563. I Januar 1712 paastodes det, at der i en af
Gruberne laa 200 Lig ubedækkede. I Virkeligheden fandtes der dog
kun 70.