402 / 594
392
F ra den sto re P est 1 7 1 1
Sikre Grænser for Udstrækningen af denne Pestkirke-
gaard har man ikke hidtil kunnet fastslaa, men at den
laa tæt op mod Garnisonskirkegaarden var der ingen
Tvivl om. I denne Forbindelse er et Fund, man for 70
Aar siden gjorde paa disse Kanter, ikke uden Interesse.
I Anledning af et Tilfælde af Kolera paa Kastels
vejen 1854 foretoges der nemlig paa Sundhedsautorite
ternes Foranstaltning en omhyggelig Undersøgelse af Hu
sene og Grundene her Øst for Garnisonskirkegaarden, og
der toges, et Nivellement, som viste,
a'c
Terrainet skraa-
nede jævnt ned mod Færøs Lynet og mod Stranden. Ved
Prøvegravning i Ejendommen Matr. Nr. 122 B 2 paa Ka
stelsvej stødte man desuden paa Rester af Kister og Ske
letter i et Lag, hvor der slet ingen Muldjord fandtes, og
de fremdragne Knogler var af mørk, brunlig Farve i Lig
hed mød mosefundne Skeletdele. I den afgivne og of
fentliggjorte Beretning om denne Undersøgelse fremhæ
vedes det udtrykkeligt, at Sandsynligheden talte for, at
disse Gravfund udgjorde en Del af en ældre, dybtlig
gende Kirkegaard, som fortsattes ned imod Stranden1).
Da disse Prøvegravninger foretoges pletvis og Kister
og Knogler kun iagttoges samlede paa et enkelt Strøg,
synes alt at tyde paa, at man 1854 er stødt paa lange
Gravkuler af tilsvarende Art som de, der nu 70 Aar se
nere er fremdragne i Linje hermed, ca. 4—500 Alen læn
gere mod Øst ad Stranden til.
Pestkirkegaarden udenfor Østerport udlagdes som
ovenfor nævnt efter Sundhedskommissionens Ønske den
15. Juli 1711, og Garnisonens Soldater gik øjeblikkelig i
III, 558; C. Kolil: Pesten i Kbhvn, 1711— 12, Hist. Meddel, om Klih.,
1 R., III, 553.
*) E. Hornemann: Choleraudbruddet paa Kastelsvejen i Efter-
aaret 1854 (E. Hornemann: Hygiejniske Meddelelser, I, 1856—8, p.
1— 19, særlig p. 12 f.), Hr. Direktør R. Koefoed har velvilligst hen
ledet Museets Opmærksomhed paa dette Citat.