403 / 594
F ra den store P est 1 7 1 1
393
Gang med at gennemfure Terrainet med lange, 3 Alen
dybe Kuler til Ligenes Nedsættelse, for at disse snarest
muligt kunde komme i Jorden; thi Døden slog ned for
Fode i den ulykkelige By, og Østerport — som i disse
Rædselstider udelukkende var forbeholdt Transporter
med Lig — genlød fra Morgen til Aften uhyggeligt af
Dødskærrernes Rullen.
Da Pestligene begyndte at komme til den nye Kirke-
gaard, blev Kommandanten ængstelig for sine Soldater
og gav Ordre til at trække dem tilbage fra Jordarbejdet.
Gruberne fyldtes i et Nu, og Trangen til nye var saa
overvældende, at man i sin Vaande maatte lade Fanger
fra Bremerholm fortsætte med Gravning af Grøfter. Faa
Dage efter var der af et Fangehold paa 17 kun
2
tilbage,
de øvrige havde Pesten bortrevet eller angrebet, og da
alle andre Udveje syntes lukkede og de ubegravede Lege
mer hobede sig op i forfærdelig Mængde, udkommande
redes atter midt i August 200 Soldater til at kaste Kuler
af 3 Alens Bredde og 3 Alens Dybde, beregnede til at
rumme nogle tusinde Lig.
I denne Maaned, da Farsoten var paa sit højeste,
arbejdede Døden frygteligt om Kap med Graverne. Næppe
var Kulerne aabnede, før de lukkedes igen, stuvende fyldte
med Kister, idet de Dødes Antal naaede henimod 300 om
Dagen, og Følgen var, at Gruberne overfyldtes i den Grad,
at Kistelaagene mange Steder stak de nøgne Fjæle op
gennem Overfladen, og at ubegravede Lig, stundom
100
ad Gangen, stod flere Dage og ventede paa at sænkes i
Jorden. Med Uro og Skræk mærkede man i Kastellet og
Nyboder den dræbende Stank, som fra det store, sønder -
flængede Gravfelt hinsides Voldene drev ind over Byen.1)
Under Indtryk af disse Rædsler søgte Sundhedskom
missionen for alle Tilfældes Skyld at sikre sig ny Jord
og fik derfor overladt et Terrain mellem Kapellet paa
J) M ansa an f. St.. p. 558 ff.
28