141 / 398
134
Sommerferie og Efteraarskampe
sammen med Figuren; var Kappen derimod stærkt rød, dan
nede den som en Baggrund, fra hvilken den hvide, nøgne
Skikkelse sprang frem.
Intetsteds viste sig som i Dresden Betimeligheden og
Nødvendigheden af ny Fremgangsmaader i Billedhugger
kunsten. Næsten alt, hvad der fandtes af offenlige Mindes
mærker i Byen, frembød det elendigste Skue. Den hvide,
porøse Sandsten, man fortrinsvis har anvendt, indsugede Støv
og Skarn, Sod og Kulpartikler i en saadan Grad, at man
efter faa Aars Forløb ikke kunde skelne et Ansigtstræk i
Figurernes Aasyn. Den lange Række af store Statuer paa
den katolske Kirke og paa
Zwinger
var nu slet ikke andet
end store, uformelige Smudsklatter. Havde disse Figurer
skullet holde sig, saa havde man maattet gribe til et helt
andet Materiale, farvet Porcellæn å la Lucca della Robbia
f. Eks.; som de nu stod, var de Skampletter for Byen, istedet-
for Prydelser.
Saa lidet havde den hvide Sandsten vist sig brugbar, at
Schillings fire berømte Grupper paa Trappen op til den
Briihl’ske Terrasse — Morgen, Middag, Aften og Nat —,
der først blev opstillede i Slutningen afTredserne og Begyn
delsen af Halvfjerdserne, ved Aaret 1880 allerede var i den
Grad besudlede, at Kunstneren (der iøvrigt var en fanatisk
Modstander af Farvens Anvendelse paa Billedhuggerkunst)
faldt paa det fortvivlede Indfald at forgylde dem helt og
holdent — hvorved al deres Skønhed er gaaet tabt. Lyset
bryder sig paa den urimeligste Maade mod de forgyldte Fla
der, og det hele ser ligesaa livløst som fordringsfuldt ud.
3.
Fra Dresden gik jeg paa en Dag til Karlsbad for at
hilse paa min Værtinde fra Varshav, Fru Brzceziriska. Saaledes