144 / 398
Sommerferie og Efteraarskampe
137
dre og deres Venner, hvis Samtaler bragte en Luftning med
sig fra det politiske og literære Paris. Jeg fik i denne Kres
det første Indtryk af Jules Ferry’s Betydning som Politiker
og af Auguste Villiers de l’Isle-Adams Betydning som mystisk
Digter.
En Gang kom en anset Senator, en anden Gang unge
Mennesker med lystige Indfald.
Da en Dag Romanforfatteren Albert Delpit, hvem de
yngre ikke satte højt, i et artigt Brev til Husfruen meldte
sit Besøg, faldt de unge Herrer paa at have en ikke helt
uskyldig Spas med ham ved at forestille Bordselskabet for
ham under opdigtede Navne og med foregivne Professioner.
Jeg for min Del blev Hr. Kalaukeino, Finlands største Dig
ter. Spøgen blev vedligeholdt med Alvor; men den satte
mig allerede den første Dags Aften i stor Forlegenhed. Den
godmodige Hr. Delpit, der havde fundet Behag i at samtale
med mig, tilbød mig efter Bordet under en Spadseregang i
Haven at gøre mit Navn bekendt i Frankrig. Naar jeg blot
vilde give ham nogle selvbiografiske Notitser og en Indholds
angivelse af mine Digtninger, saa vilde han skrive en ledende
Artikel i
Le Figaro
om mig, som han nu kendte mig af
personligt Samvær. Jeg var nødt til at hylle mig i falsk
Beskedenhed, forsikre ham, at jeg slet ingen Ærgerrighed
nærede, ikke brød mig om at kendes udenfor mit Fædre
land. Han spilede med god Grund Øjnene op og foreholdt
mig Urimeligheden af min Tale; mig, en Poet, kunde det
dog ikke være ligegyldigt, om man kendte mig eller ej. Da
han næste Dag kom tilbage til sit Forsæt, var jeg nødsaget
til at ty til Husets Frue, og vi blev enige om, at Spasen
ikke mere lod sig opretholde. Saa pinligt det var mig, som
jo oprindeligt ingen Del havde i det gale Paahit, maatte jeg
aabent fortælle Hr. Delpit, at jeg hverken var Finne eller
Digter, og efterhaanden kom da de andre til og meddelte