138 / 398
Sommerferie og Efteraarskampe
131
end dem har man i Japan altid truffet Dyrefysiognomierne
og Dyrebevægelserne paa en Prik. Et Broncekunstværk
uden Mage var en mægtig Klump af Skildpadder, store og
smaa, klavrende over hinanden. Man kunde tro det støbt
over en Virkelighed, til man opdagede den bevidste Kunst-
neraand, der havde raadet i Anordningens tilsyneladende Til
fældighed.
I de Billedbøger, Firmaet paa Bestilling havde ladet
udføre i Japan, var den Sikkerhed, med hvilken Dyrenes
mindste Bevægelser var gengivne, frappant. Naar den japan
ske Kunstner vil tegne den Bevægelse, med hvilken en be
stemt Fugl fra sin Flugt nedlader sig paa en Gren, saa gør
han indtil hundrede Udkast efter Naturen, kasserer de 99
og bevarer kun den mest karakteristiske Skitse for sin Bil
ledbog.
Mærkeligt levende og i deres Art fuldt saa betydelige
som de gamle Grækeres Arbejder af lignende Art, var en
meget stor Mængde Masker, dels karakteristiske, dels fanta
stiske. De japanske Skuespillere bærer som de gamle græske
Masker paa Scenen. I den Omhu, der var anvendt paa
dem, sporedes Folkets dybe Kunstsans. Endnu stærkere
maaske i de Forsiringer af Sabelskeder og især af Kaardernes
Parerplader, af hvilke Pächter havde udstillet et stort Antal.
Denne Udsmykning endog af saa lidet iøjnefaldende Brugs
genstande som Parerpladen mindede atter i høj Grad om
den kunstneriske Ømhed, med hvilken de antike Brugs
genstande er behandlede, som blev fundne i Pompeji og nu
opbevares i Neapels Nationalmuseum.
Hr. Pächter, der som kyndig Fører viste mig om paa
Udstillingen, talte til mig om Karl Madsen som om den
sjældneste Kender af japansk Arbejde og bad mig sige ham,
at Pächter med Glæde vilde give ham titusind Mark om
Aaret, blot Madsen nogle Gange aarligt vilde rejse til de
9*