Previous Page  135 / 398 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 135 / 398 Next Page
Page Background

SOMMERFERIE OG EFTERAARSKAMPE

l.

Dette var et Foraar, hvor mit Nervesystem af forskel­

lige Aarsager var i en elendig Tilstand, saa oprevet, at en

Kur var nødvendig. Lægen foreskrev mig et Ophold i St.

Moritz i Schweiz. Før min Afrejse gjorde jeg hele det tyske

Manuskript til min Bog om Holberg færdigt til Trykken og

afleverede det til Forlæggeren.

I Berlin, hvor jeg forblev nogle Dage, havde man i den

hygiejniske Udstillings Park ladet omplante en japansk

Landsby med alle Arter af Arbejdere, der paa den Indtræ­

dende virkede, som vandrede han om i et østasiatisk Pompeji.

Meningen var at give de evropæiske Haandværkere og Indu­

stridrivende en Lejlighed til at komme under Vejr med de

japanske Frembringelsers Hemmeligheder. Ophavsmanden

til denne Tanke var en engelsk Doktor Tanneker, der havde

ægtet en Japaneserinde. Hans Plan var den at sende en

Skibsladning af udsøgte Arbejdere i alle Fag til Evropa, lut­

ter Folk, hvis Arbejde var mønstergyldigt. Saasnart imid­

lertid den japanske Regering fik Planen at vide, nedlagde

den, af Frygt for at Landets Afsætning i Kraft af den til­

sigtede Udstilling vilde tage af, et meget bestemt Forbud mod

dens Udførelse og lod de udmærkede Arbejdere, hvis Afrejse