130 / 398
Dansk Politik og Aandsliv
123
mark var bestandig meget ringe, selv i Sammenligning med
andre danske Forfatteres.
Drachmann, som paa dette Tidspunkt var gaaet over til
det heftigste Fædrelanderi, solgte paa én Dag 2000 Eksem
plarer af Bogen
Danmark leve!,
mens jeg af
Kritiker og
Portræter
i 151/» Aar havde solgt de 750. Svarede Salget
til Forholdet mellem vore Evner, saa havde han 14000 Gange
mere Talent end jeg.
Under disse Forhold var det mig en Glæde, da en Mand
med saa udmærket Hoved som Christopher Hage en Dag sagde
til mig: „Det er Dem, som har skabt det moderne Dansk.“
Pressen vedblev at juble, hver Gang nogen hvorsomhelst
angreb mig for hvadsomhelst. Saaledes var der stærk Hen
rykkelse over et Angreb, den svenske Professor Schiick
rettede paa mig for et ubetydeligt Referat af en engelsk Bog,
som jeg Aaret forud havde givet i
Politikens
Julenummer
uden selv at staa inde derfor. Schiick havde rimeligvis Ret
i hvad han skrev mod de af Feis fremstillede Formodninger;
men Indlæget gav Paaskud til en fjendtlig Tone og over
legen Holdning overfor mig, som ikke kunde andet end
fryde i Danmark. Mit Rygte i Landet selv var i den
danske Presses Magt. Jeg mindedes at jeg i min Ungdom
havde skrevet: „Det er mig, som havde jeg en Brønd, fuld
af Foragt, i min venstre Side“, og jeg følte, at mit Hjerte
ikke siden da havde skiftet Beskaffenhed.
Stillet som jeg var, maatte jeg nødvendigvis være liden
skabeligt interesseret i det nyligt stiftede Bladforetagende
Politiken.
Jeg havde og fik ganske vist aldrig nogen Aktie
deri; men dengang var Muligheden af min Forbliven i Dan
mark knyttet til at et Blad, der optog mine Artikler, naaede
frem til at bære sig. Det gjorde derfor Indtryk paa mig, da
Politiken,
jævnt stigende, i Maj Maaneds Slutning naaede
4000 Abonnenter. Snart nærmede det sig det næste Tusind.