122
Dansk Politik og Aandsliv
terens Udtryk „tog Alt ubeset med Kyshaand.“ Noget Hono
rar fik Forfatteren naturligvis ikke.
Des mere rørt blev jeg, da det polske Tidsskrift
Kraj
i
Petersborg, af hvilket jeg havde udbedt mig en lille Sum for
en Artikel om Victor Hugo, sendte mig den dobbelte med
den Motivering, at mindre kunde man ikke byde mig.
Jeg holdt Foredrag paa Universitetet om Polens roman
tiske Literatur i det 19. Aarhundrede og samtidigt enkelte
Foredrag om Varshav for Studenter og Arbejdere, skrev
desuden en større Artikel om Arne Garborg, hvori et Par
uskyldige Linjer om Kønssædelighed vakte heftigt Anstød.
En Mand, der Livet igennem forfulgte mig med smaaligt og
giftigt Had, fik en Mand, der hidtil havde været min Ven,
til at imødegaa Stedet i en vidtløftig Afhandling og videre til
at fortsætte Debatten med fuldstændigt Brud paa den mellem
os hidtil fastholdte venskabelige Tone, da jeg, vel vidende at
Spørgsmaalet endnu ikke lod sig behandle, svarte indirekte
med en større Artikel om Luther. Min Hensigt med den
var dels at berøve Ægteskabet dets løjede Glans, dels at
dække mig ved Hjælp af Luther, selve Stifteren af den danske
Kirke, efter hvem den har Navn, dels at male denne Mand i
hans friske, naive og grove Storhed, dels at stemple Hykle
riet. Det forekom mig i de Dage uvist, om det 19. Aar
hundrede i Fremtiden vilde kaldes Industriens eller Hykle
riets Aarhundrede; thi det forekom mig vanskeligt at afgøre,
hvilken Magt af de to det havde drevet til størst Fuldkom
menhed.
Artiklen om Luther blev heftigt misbilliget af Mænd og
Kvinder, der hidtil havde vist mig Sympati.
En ny Udgave af
Kritiker og Portræter
var bleven nød
vendig. I Tidsrummet 1870—1885 var Bogen bleven udsolgt
i 750 Eksemplarer, og der skulde trykkes 750 paany, som
endnu 23 Aar derefter ikke er udsolgte. Mit Held i Dan