Previous Page  124 / 398 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 124 / 398 Next Page
Page Background

Dansk Politik og Aandsliv

117

fordi den havde truffet Forberedelser til med Vaabenmagt

at slaa et Oprør ned, hvorpaa Ingen havde tænkt osv.

Jeg skrev nu adskillige Artikler, hvoriblandt en,

Løver

og Løveskind,

blev trykt umiddelbart efter Statskupet. Mange

andre Artikler, tilsyneladende spøgende, under forskellige

Pseudonymer som F. J. Christiansen, exam. polyt. eller

Valdemardine Brun, fulgte derefter.

God Mening var der i en Artikel, jeg skrev,

Allerunder­

danigst Bøn om Imprimatur,

der krævede forudgaaende Censur

genoprettet som en Art

Kontor fo r Advarsler og Vink.

Denne

Censur skulde i Skribenternes egen Interesse med sit Rødkridt

gøre smaa Antegnelser i Korrekturspalternes Margen

Tre Maa-

neders Fængsel paa sædvanlig Fangekost. E t Aars Forbed­

ringshus

osv. Saa kunde Journalisten rette sig derefter, hvis

han vilde, og lade være, hvis han foretrak den sorte Gryde.

En større Artikel,

Østrumelien og Danmark,

i hvilken

Hørup fandt det nødvendigt at stryge en 80 Linjer, følger

her, som den oprindeligt var skrevet; den gengiver mit Ind­

tryk af Maaden, hvorpaa Statskupet i Danmark blev taget

af den oppositionelle Befolkning og dens Førere.

Øst-Rumelien og Danmark.

Det er umuligt for en Dansk at læse de sidste Dages Meddelelser

fra Øst-Rumelien uden at føle sit Hjerte banke stærkere ved Følelsen

af, at hvilke Mangler det danske Folk end kan have, saa er dog dets

moralske og politiske Overlegenhed utvivlsom overfor den øjensynligt

halvvilde slaviske Nation, der bebor hine fjerne Egne. Lad det længe

nok kunne siges med Rette, at den tyrkiske Regering, særligt i 1876, har

behandlet det bulgariske Folk med ikke ringe Strenghed — de i den

engelske liberale Presse saakaldte

bulgariske Rædsler

var et Udtryk for

Strengheden — lad det længe nok kunne hævdes, at den nuværende

tyrkiske Guvernør med hans Omgivelser ikke var den Regering, Befolk­

ningen ønskede — saa meget staar dog fast, at intet Folk har Lov til at

tage sig selv til Rette.

Og hvorledes har man baaret sig ad? Uden ringeste Ærbødighed

for den af alle Stormagter underskrevne og garanterede Berliner-Overens