123 / 398
DANSK POLITIK OG AANDSLIV
l.
Jeg ankom paa et politisk bevæget Tidspunkt. Den 1.
April 1885 sprængtes den danske Forfatning for anden Gang
og med Tilsidesættelse af det den første Gang iagttagne
Hensyn. Sindsbevægelsen var stærk i forfatningstro Krese.
Jeg havde længe forudset det Skete og havde bl. a. en Aften
om Vinteren forgjæves opfordret Førere som Frede Bojesen
og Octavius Hansen til at angive, hvad de i Tilfælde af en
provisorisk Finanslovs Udstedelse agtede at gøre, men havde
kun faaet det Svar: „Ifald Dr. B. vil løbe ned paa Gaden
med et Gevær, saa staar det ham jo
frit for.“
Jeghavde
dertil svaret: Alene vil jeg selvfølgelig ikke løbe ud paa
Gaden med en Riffel, men ifald Førerne kræver af Befolk
ningen, at den griber til væbnet Modstand, da skal jeg visse
lig ikke blive hjemme.
Der skete imidlertid intet andet end larmende og af
mægtige Demonstrationer. Man sang evindeligt nogle usle
Verslinjer:
Ned med Estrup, Scavenius og Ravn,
Vi vil ingen revnet Grundlov ha’ i Folkets Kjøbenhavn.
Man stiftede Riffelforeninger, som Regeringen forbød,
hvorpaa man lod dem falde. Man haanede Regeringen,