131 / 398
124
Dansk Politik og Aandsliv
Da den 1. Juli Bladet for første Gang gik en Smule tilbage,
var det mig som hørte jeg Dødsklokkerne kime for de Per
sonligheder og de Formaal, som laa mig paa Hjerte.
3
.
Af hele mit Sind deltog jeg i det danske Venstres Kamp
mod den Estrupske Regering, der kun holdt sig ved Forfat
ningsbrud. Alligevel var min Stilling yderst vanskelig, fordi
jeg slet ikke delte Venstres Grundideer. Bestandig mindre
Vægt lagde jeg paa Flertals-Afgøreiser; neppe nogensinde
før havde jeg været saa langt fra at føle mig som Demokrat.
Jeg satte kun Pris paa Demokratiet, fordi det under de givne
Forhold var det bedste Middel til, at de, som duede dertil,
kom til Magten. Kunde dette opnaaes ad en sikrere Vej,
saa var denne anden Vej at foretrække.
5.
Adskillige Fremmede besøgte mig. Henrik Ibsen ankom
en Dag, træt, tung, bitter overfor al Politik og alle Politikere.
Mine unge islandske Venner kom hyppigt, undertiden ind
fandt ogsaa ældre, berømte Islændinger som Matthias Jochums-
son sig hos mig.
Blandt de i Kjøbenhavn sig opholdende fremmede Gesand
ter søgte mig den tyske, Hr. v. Sturm. Han vidste noget
om mig og havde især gennem yngre Medlemmer af Gesandt
skabet, der havde læst mig grundigt, faaet Lyst til at lære
mig at kende. Han var en velvillig og sindig Mand, over-
maade rig, saa han førte et stort Hus, og efter tyske Diplo
maters Vane ivrig efter af Selvsyn at lære Forholdene i
Landet alsidigt at kende. Da netop i de Dage Spørgsmaalet
om Kjøbenhavns Landbefæstning var aktuelt, spurgte jeg