133 / 398
126
'
Dansk Politik og Aandsliv
sendte, at se, med hvilken Snildhed hans tidligere Studier
her var dragne til Nytte. Overskriften lød f. Eks.
Det gamle
Nordens Mytologi
, og nu fulgte en kort Fremstilling af de
vigtigste Guders Væsen og Hverv, indtil det Hele umærkeligt
gled over i Lovprisninger af den fortræffelige, enestaaende
Levertran, som var tilvirket af en Mand, der nedstammede
fra hine gamle Nordboer, hvis Guder var saa interessante.
I Kjøbenhavn var Professor Anderson velvilligt optaget
af den nyere Literatur. I Amerika skiftede han Synsmaade.
Da der nogle Aar efter hans Tilbagevenden blev Tale om
at tilbyde mig en Stilling som Universitetslærer i Chicago,
advarede Professoren imod mig som Beskytter af en saa-
kaldt „Griseliteratur“. Advarslen var overflødig, da intet Til
bud kom, og da det, ifald det var kommet, ikke vilde være
blevet modtaget.
Paa den Tid kom jeg i nær brevlig Forbindelse med
den elskværdige Jonas Lie. Da jeg i sin Tid havde stiftet
Det nittende Aarhundrede
og Forlæggeren anmodede ham
om Bidrag, havde han afslaaende skrevet: „Jeg svarer til
Norges Enfold, B. til den evropæiske Kritiks Mangfold; vi
to kan ikke arbejde sammen.“ Det er ogsaa ovenfor berørt,
hvor ængsteligt han udtalte sig ved mit første Forsøg paa at
holde Foredrag i Kristiania. Nu kom han mig imøde med
overstrømmende Venskab. Han havde begyndt at nærme sig
mig i 1884. Da jeg svarte, skrev han, at mit Brev gjorde
Epoke i hans og hans Hustrus Liv. Én saadan Ytring var
naturligvis kun foraarsaget af hans varme Hjertes Glæde ved
at gamle Misforstaaelser var svundne, som havde de aldrig
eksisteret. Men fra da af og for bestandig blev den udmær
kede Mand og hans lige saa sjældne Frue forbundne med
mig i et entusiastisk Venskab, som jeg har forstaaet at paa
skønne og gengælde.
Samtidigt kom jeg i nær Berøring med den flamske