166 / 398
Andet Ophold i Polen
159
hed og Kækhed i sit Væsen, blot et Par Aar derefter. Den
ældste gjorde, som ovenfor berørt, 25aarig, som hun den
gang var, ikke blot paa mig, men paa alle, som kendte
hende, Indtryk af overordenlig Karakter. Maleren Horo-
witz sagde en Dag: „Ifald jeg skulde male en Heltinde,
vilde jeg aldrig udbede mig anden Model end Frøken
Jozefa.“ Og da man forelagde den unge Mosczinski et
Album, hvori han blandt andre Spørgsmaal skulde besvare
dette: Hvilke Egenskaber forlanger De af en Heroine?
skrev han: Jeg vilde aldrig kræve andreend dem, min
Kusine Jozefa har.
Det var nødvendigt for mig at faa en Mængde Enkelt
heder af polske Digtninge, som ikke eksisterede i noget mig
tilgængeligt Sprog, oversatte fra Bladet paa Fransk, sammen
ligne dem med andre og overveje dem kritisk, og det var
mig ikke mindre nødvendigt at lære den korrekte Udtale af
talrige, for en nordisk Tunge vanskelige, polske Navne.
Desuden vilde jeg gennemgaa og indøve mine Foredrag paa
Fransk, saaledes, at jeg forud var klar over enhver Be
toning, enhver Pause, ethvert Forte og Piano. Ikke at jeg
altid kom til at sige det, som det var indøvet; men jeg vilde
ikke lade noget staa ugennemarbejdet. Aften efter Aften sad
jeg da med Søstrene og deres unge Moster, der var utrættelige
i deres Taalmodighed, i deres Hjem i Prôzna-Gaden, næsten
uafbrudt arbejdende med Oversættelser fra Polsk og Gennem-
gaaen af Fransk. Vi havde intet andet at spise end tørt
Hvedebrød, drak dertil The og en Smule Vin; men de unge
Damer holdt ud med mig, i Regelen til Kl. 1 eller 2, under
tiden til Kl. 3 om Natten uden at Nogen af os følte sig slap.
Det var en Arbejdsidyl, som jeg ikke har oplevet den før
eller siden. De unge Piger var ikke mindre ivrige end jeg
selv for at disse Foredrag skulde blive en Succès og helst
mer end en Succès, og naar Vanskelighederne overvandtes