Previous Page  163 / 398 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 163 / 398 Next Page
Page Background

156

Andet Ophold i Polen

Reglen evnerige og let melankolske Mænd, der Aften efter

Aften fra deres eget Hjem søgte derhen, spøgende plejede

at kalde

la crèche des maris malheureux.

— Der var den

kvindelige Læge Fru Dobrska, som var gift med en Læge.

Hun var inde i sin Videnskab som en Mand, var desuden

følelsesfuld, vittig, skemtsom, undertiden trods Iagtagelsen af

al Værdighed overgiven som en sorgløs, ung Kvinde. Hvor

kunde hun gække En, naar hun traf En paa Maskebal!

Der var den for Polens Fortid begejstrede Frøken

Koscialkowska fra Wilna, der førte mig rundt i Samlinger,

Biblioteker og Kirker. Med stille Andagt gjorde hun mig i

den Zamoyskiske Bogsamling opmærksom paa en lille Bog,

en af hendes og Polens Helte tidt havde havt i sin Haand.

Der var noget i hendes Væsen, hvorom jeg senere blev

erindret ved Ellen Key.

Der var Skønheder som den indtagende Fru Godlewska,

den majestætiske Dejlighed Grevinde Ostracka, og højfor­

nemme Kvinder som Grevinde Krasinska, født Potocka,

Enke efter Digteren Sigismund Krasinskis Søn. Hun kaldtes

Polens første Dame og var æret som en Helgeninde, fordi

hun som Enke havde trukket sig tilbage til sit Gods i Tatra-

bjergene og tilsyneladende helt gik op i Godgørenhed og

Moderkærlighed, idet hun selv ledede Opdragelsen af sin

lille Søn. Hun mistede Helgenglansen, da hun til alminde­

lig, men ikke retfærdiggjort, Forbauselse forlovede og giftede

sig paany. Jeg saa hende en Dag med sjælden Anstand op­

føre Mazurkaen paa et Raadhusbal.

Der var videre hendes Navne og Nièce Grevinde Martha

Krasinska, født Puslowska, hvis Mand var dannet og elegant;

hun var Kusine til Konstanty Gorski, havde et Udtryk af

sjælfuld Godhed og Blidhed, et indsmigrende, elskværdigt

Væsen, var entusiastisk for Literatur, led vel Paul Bourgets

første Romaner med deres Blanding af Kvindedyrkelse og