160 / 398
Andet Ophold i Polen
153
Pas blev raabt op før mit, indtil jeg var ene i Rummet. Jeg
var allerede vis paa at blive tilbagevist; thi at jeg var den
sidste, kunde umuligt være et Tilfælde. Da kom den højeste
Embedsmand, saa mig ind i Øjnene, nævnte mit Navn og
sagde paa Fransk: „Jeg er Polak. Alle Aviser er fulde af
Deres Ankomst til Varshav. Kan jeg være Dem til nogen
Nytte? underrette Deres Venner telegrafisk?“ — Imidlertid
havde nogle underordnede aabnet min Kuffert og vilde ud
tage Alt; men han sagde paa Russisk: Ingen Undersøgelse!
2
.
Mine Værtsfolk modtog mig paa Banegaarden i Varshav.
Den gamle Tjener kyssede heftigt mine Hænder og bragte
mig Portnøglen paa et Sølvfad, som de erobrede Byers Bor
gere i gamle Dage bragte Sejerherren den. Der fulgte smukke
Dage, snart i Hjemmet med Brzeziriski, Benni, Gawalewicz,
snart hos Leo, Redaktøren af
Gazeta Polska
, med Sienkie-
wicz, snart hos den gode Horowitz, der ikke havde glemt
sit Venskab for mig. Jeg lærte ret nøje adskillige Mænd at
kende, hvem jeg under mit første Ophold kun flygtigere havde
set, Mænd som Sicziski, Medlem af Nationalregeringen 1863,
gammel Sibiriak, fast af Karakter, dæmpet og fin, Mænd som
Boguslawski, der ligeledes havde maattet vandre til Sibirien
paa sine Fødder, lænket til en Sidemand, nu en Journalist
med Holdning, Værdighed og en noget ældre Tids patetiske
Stil; dernæst Szymanowski, den gamle Forfatter og Redaktør,
skabt til stille Borger i en rolig Stat, hvem Kosakkerne en Nat
havde bortført fra hans Familie til en Landsby i Urål, hvor
fra han et halvt Aar efter vendte tilbage uden at vide, hvor
for han var bleven straffet; den muntre, joviale Komedie
forfatter Lubowski, der under alle Skæbner bevarede sit
Humør; Janiowski, Rogoszinskis Ledsager paa hans Op