157 / 398
150
Sommerferie og Efteraarskampe
12
.
Da jeg heftigt længtes bort, var det mig vel tilpas, at
man fra Varshav længe ivrigt havde opfordret mig til at
vende tilbage og tale der, helst om Polens egen Literatur,
som jeg efter Evne gennem Oversættelser havde sat mig
ind i. Allerede i Decembers Begyndelse havde man fra
Varshav telegrafisk anmodet mig om at afstaa en Del af
min Indtægt til offenlige Foretagender, hvad jeg straks havde
lovet. Saasnart man vidste, jeg havde besluttet at rejse,
modtog jeg flere andre Anmodninger, som jeg gik ind paa,
en om at give en Part af Indtægten til
La Société générale
des crèches,
en om at give en anden Part til
L’Oeuvre de
secours des institutrices.
Man bad mig, før min Afrejse skrive en Nytaarsartikel
til
Politiken.
Den blev temmelig lang. Jeg anfører nogle
Linjer af den:
Nytaar, Nytaarsdrømme !
A deo rex!
Det er udlagt: Kongen er af Gud, og har, ved Gud! Retten til frit
at vælge sine Ministre.
A rege lex !
Det er udlagt: Loven er ærlig, men Holden besværlig.
Populus g rex !
Det er udlagt: Folket, en Flok Faar, der har Ret og fuld Frihed til
at klippes.
Ja, den staar, den stakkels gamle Verden, og hvert Nytaar lægger
et Aar til dens Alder. Men til alt Held er det saa viseligt indrettet, at
den med Aarene stedse bliver yngre. Ethvert Nytaar forynger den. Og
det er Nytaarshaabet. At vente saa lidt godt som muligt, sikkert kun
at regne paa ondt af al Slags, det er rigtigt, det kan aldrig skade; saa
skuffes man mindst. Men Et skuffer ikke:
egen Vilje
, den ubrydelige,
ja ubøjelige, aldrig at give tabt, altid at være hundrede Gange større end
sin Skæbne.
Ønsket om at en saadan Vilje maa vokse, det er Nytaarsønsket til
det danske Folk.