156 / 398
Sommerferie og Efteraarskampe
149
Det afstedkom ikke ringeste Bevægelse i Landet, da
Folketingets Formand under et Paaskud blev idømt Fængsel
paa sædvanlig Fangekost. Hørups Fængsling troedes nær-
forestaaende; men han blev frifundet (for dog senere at
fængsles).
Politikens
anden Udgiver, Herman Bing, sad i
Fængsel. Bladet vandt ingen Abonnenter ved Aarsskiftet og
gik med et maanedligt Tab af 2500 Kroner; det viste sig
tilmed under Bings Fraværelse, at Administrationen havde
været uforsvarligt skødesløs og voldt svære Tab. Ernst
Brandes, der overtog den, ønskede at faa Bing fjernet, men
Hørup vilde øjensynligt ikke bestyre Bladet sammen med
to Brødre, da han maatte frygte under enhver Uenighed at
være i født Mindretal. Saaledes saa det sort ud for det Organ,
af hvilket det kjøbenhavnske Frisind havde ventet sig saa
meget.
Hvorhen jeg end paa hjemlig Grund lod Blikket falde,
ingensteds saa jeg noget, der lovede godt.
Under disse Omstændigheder rørtes jeg af en Artikel i
Politikens
Julenummer af Erik Skram, kaldet
En Drøm,
ved
hvilken han efter eget Sigende havde tænkt paa mig: Han
drømte, at han selvanden var paa en Rejse hjemad. Men
de kunde ikke finde Danmark. Rejsen gik gennem Europa;
dog Danmark var der ikke, og den Rædsel groede op i
dem, at mens de var borte, var Danmark forsvunden af
Jordens Overflade. Saa kom de til en aaben Brandtomt, et
Ødelæggelsens Værk med en stram og sveden Lugt. Det
er Danmark, sagde han og saa fortvivlet paa hende. — Midt
i Rummet stod en Sarkofag; Laaget var halvt revet af, og
Marmoret bar mangfoldige Mærker af Ild. Han steg op og
saa ned i Sarkofagen. Der laa halv forkullet og sort, men
endnu kendeligt, Liget af den Mand, hvis Aand han havde
sat mest Pris paa af alle samtidiges i Danmark. Han vilde
skrige, og vaagnede.