Previous Page  155 / 398 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 155 / 398 Next Page
Page Background

148

,

Sommerferie og Efteraarskampe

følge. Han havde i Kjøbenhavn en Støtte i Amalie Skram

og var som hjemme i det Skramske Hus.

Den unge Skuespillerinde Ida Aalberg kom fra Finland

og banede sig med sin vindende Personlighed Vej til de

kjøbenhavnske Scener. Vi blev hurtigt bekendte. Straks

efter sin Ankomst tilbragte hun en Aften i mit Hus med

den svenske Sanger Algot Lange, Bissens, Walter Runebergs

og Alexander Kielland, paa hvilken sidste hun gjorde et stærkt

Indtryk. Da Talen en Dag kom paa Begrebet Lykke, sagde

hun: „Jeg vil slet ikke være lykkelig, slet ikke leve idyllisk,

er tilfreds med at spore Lykken af og til. Jeg vil lide Alt

hvad jeg behøver at lide for at blive Kunstnerinde.“ Hun

var da det finske Teaters første Kraft, men var i stadig

Fremgang. Jeg indstuderede med hende den unge Frues

Rolle i Girardins

Le supplice d’une femme,

som det føl­

gende Aar Titelrollen i

Odette.

Senere bragte jeg hende i

Forbindelse med min Ven Josef Kainz, og hun spillede med

ham paa tyske Scener. Marie Seebach havde tidligt lært

hende Beherskelse af det tyske Sprog.

11.

Det Efteraar var et af de ulykkeligste Afsnit i mit Liv.

Det Had, der efterhaanden havde samlet sig i enkelte kjøben­

havnske Kredse mod mig personligt, gav sig pinlige Udslag,

og dertil kom, at de offenlige Tilstande var nedslaaende.

Jeg havde et frygteligt Indtryk af hvad man med et for­

skønnende Udtryk kaldte „dansk Politik“ og af den svage,

uudviklede Befolknings Mangel paa Modstandskraft overfor

Statskupet. Borgerstanden var mest slap og raa, Mændene

i den herskende Kaste frække. Regeringen blev siden Januar

ført paa Grundlag af en kongelig Ordinans endog uden

Skinnet af Lovlighed.