153 / 398
146
Sommerferie og Efteraarskampe
Nogen Tid derefter ankom Ibsen selv til Kjøbenhavn
og det lykkedes mig en Dag, da han og hans Frue havde
spist til Middag hos mig, at bevæge ham til at deltage i
Studentersamfundets Rusgilde, skønt han først havde givet
Afslag. Han befandt sig undtagelsesvis vel i den store Kres,
og blev i Samfundet til over Kl. 1 om Natten. Der blev
stor Jubel, da han indfandt sig. Harald Høffding holdt en
smuk Tale til ham. Ibsen rejste sig og sagde: J e g vil være
en Rus alle mine Dage. Den Dag, jeg ikke er det, vil jeg
ikke agte mig værdig til at leve.“
Jeg sagde:
Vi hylder i Aften to Stormagter, Ungdommen og Henrik Ibsen. For
nogle Aar siden var der i et Selskab Tale om, i hvilken Alder Manden
begynder at gaa tilbage. En tyveaarig mente: Fra Trediveaarsalderen. En
trediveaarig: Fra Fyrretyveaarsalderen, indtil den da 65aarige Kammer
herre Fallesen udbrød: Mandens Blomstringstid falder uden Tvivl mellem
60 og 70. — Alle lo; men der var ikke noget at le af. Thi Enhver havde
sat Grænsen efter sit Alderstrin, og hvor var Grænsen? Det store Spørgs-
maal er, om der findes et saadant Grænseskel. Der fremførtes dengang
forskellige Beviser, saa sagde En: Men Henrik Ibsen da! Og der blev
en for min ærede Nabo meget smigrende Taushed. Han er aldrig gaaet
tilbage; han er vedbleven og vedbliver trods sin fremrykkede Alder [han
var da 57 Aar] at skabe nyt, at udvide sine Ideer. Det er noget Vidunder
ligt og et stort Eksempel for alle de Yngre, der har kunnet betragte den
skrækkelige Skæbne, Tilbagegangen, som uundgaaelig. Det er det trøstende
ved at se paa denne Mand, dette ene, at han ikke gaar tilbage. Forleden
Aften« da jeg forlod Ibsen, faldt den Tanke mig ind: Sæt at han døde!
— Det stod for mig, som om den nordiske Literatur, ja hele det nor
diske Aandsliv da blev halshugget med det samme. Derfor lad os ønske
at han maa vedblive at leve som det han er: den store Trusel og den
store Velgører i Norden.
10.
I September Maaned var Grev og Grevinde Snoilsky
komne til Kjøbenhavn paa Gennemrejse til Stockholm, hvor
til de efter lang Tids Ophold i Udlandet vilde vende tilbage.