158 / 398
Sommerferie og Efteraarskampe
151
For mig selv skrev jeg Nytaarsdag: „Hvor er den tom,
den Snak om Fremskridtet, hvor er Menneskeheden enfoldig
og raa! Jeg vender i mit Sind stedse inderligere tilbage til
min
hero-worship,
Dyrkelsen af de faa, som frembringer og
forstaar. Saadan følte jeg nøjagtigt den Dag, jeg fyldte sytten
Aar. Jeg husker det tydeligt, jeg gik i Snevejr og sagde til
mig selv: Sneen ligger i mit Haar, men mægter ikke at
hvidne det; der er langt igen. — Nu begynder mit Haar at
hvidne, og jeg føler ligedan. Dengang havde jeg større Hang
til at lyde og tjene et Geni end til selv at raade. Det sidste
kom med Modenheden. Der gives kun ét afgørende paa
Jorden: Vilje, ledet af Intelligens.“