152 / 398
Sommerferie og Efteraarskampe
145
Augustin syntes mig i alt Væsenligt lige saa udviklet som
Abélard; mellem dem laa syv Aarhundreder af næsten ens
artet skolastisk Teologi. Saaledes tænkte jeg mig, at Men
neskeheden i henved et Aartusind meget godt kunde blive
holdende ved
den samme skolastiske Opfattelse af Køns-
spørgsmaal, og helt overbevist om det modsatte er jeg ikke
endnu.
Spøgende
plejede jeg i de Dage
at sige, deneneste
Forbedring jeg øjnede af Tilstanden var den, at det tillodes
mig ved Hjælp af en Opfindelse, jeg vilde kalde
les brevets
de veuve,
at hjælpe de unge Piger, der nærmede sig Tredive-
aarsalderen, ud over deres pinlige Stilling. Jeg agtede at
oprette et Bureau i Kjøbenhavn med Filialer i alle større
Byer, hvor enhver ung Pige, som nærmede sig Gammel
jom fru Grænsen, mod en moderat Betaling kunde blive
Ihændehaverinde af et Bevis for, at hun var Enke. Derved
opnaaede hun Overpringen af Ulejligheden med at finde en
Mand og af Sorgen over at miste ham,
stor Frihed ial sin
Gøren og Laden, en væsenlig social Forfremmelse. Jeg for
sikrede, at jeg allerede havde ladet mig gøre Visitkort, paa
hvilke under Navnet stod:
Inventeur des brevets de veuve.
Tilbage stod nu kun den Vanskelighed at faa disse Papirer
anerkendte.
9.
August Lindberg indfandt sig i Kjøbenhavn med en for
træffelig Trup og spillede
Gengangere,
som forstokket Ind-
skrænkethed havde holdt borte fra Scenen her som i Kri-
stiania.
Der foranstaltedes en velfortjent Festlighed for ham og
hans Trup, ved hvis Slutning jeg holdt en lille Tale for Ibsen.
Georg Brandes: Levned. III.
10