Previous Page  169 / 398 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 169 / 398 Next Page
Page Background

162

Andet Ophold i Polen

6

.

Foredragene blev iøvrigt meget omtalte ogsaa i de rus­

siske Aviser. Langt fra at misstemme frisindede Elementer

i Rusland imod mig bevirkede de, at jeg i selve Varshav

modtog gentagne Opfordringer til at komme til Petersborg

og tale der. I ét Brev, jeg modtog fra en meget begavet

Mand, hed det: „On vous aime assez içi pour vous rendre

le séjour agréable même après Varsovie.“ I et andet: „Péters-

bourg vous dit comme Mlle Lespinasse à son amant: je vous

aime; je souffre sans vous; je vous attend.“

Opfordringerne kunde ikke være hjerteligere. Men det

forekom mig, som tilføjede jeg Polakkerne en Tort, ifald jeg

nu fra Varshav tog til Petersborg. Jeg svarte da med Afslag,

men lovede mig selv og mine Indbydere, at jeg vilde tage

til Rusland det følgende Aar, og da direkte fra Kjøbenhavn.

Jeg véd det saare vel: Hine Indtryk er længst fortrængte

af andre stærkere; de Mennesker, der modtog dem, er ældede

eller døde. Hin flygtige Begejstring er for længst saa glemt

som havde den aldrig flammet op. Min Optræden i Varshav

var en Foreteelse uden større Betydning som uden Følger.

Er jeg end sikker paa at have saaet nogle Sædekorn, der

sidenhen har spiret, alt i alt var jeg jo ikke andet end et

forbifarende Fænomen.

Men har mit Ophold i Varshav end ikke kunnet betyde

noget større for Polen, det har betydet meget for mig selv.

Det gav mig mine Kræfter tilbage, forvissede mig om dem,

satte mit Væsen i Svingning paany.

Man tro blot ikke, at mit Udbytte indskrænkede sig til

en Hoben Salon-Erfaringer og nogle Forfængeligheds-Triumfer.

Ved min Mangel paa Kendskab til Sproget var jeg natur­

ligvis forhindret fra at studere Folk og Land i brede Træk.

Men jeg havde gennem den polske Literatur modtaget et