173 / 398
166
Forhold, til Udland og Indland i 1886
fyldte deraf. Har man indfundet sig i saa stort Antal for
at se Circus Léonards Ankomst?
Det var Studenterne med deres Faner under Anførsel
af Samfundets Formand, Frits Thaulow, som ventede mig
paa Bryggen og som, da Skibet lagde til Land, hilste mig
med gentagne Hurraraab. De unge Piger sagde med stille
Velopdragenhed, da jeg blottede mit Hoved: „Det er nok
Dem og ikke os, hvem man modtager“. — Jeg havde undt
dem, at det var dem.
2
.
Johan Sverdrup var den første, hvem jeg besøgte. Han
førte en lang politisk Samtale med mig, hvis Udgangspunkt
var hans Tro paa en nær forestaaende Krig mellem Rusland
og Tyskland, en Tro som — vel mest paa Grund af de
russiske Blades ophidsende Artikler — dengang deltes af de
Fleste. Men atter overraskedes jeg af det fantastiske Ele
ment i hans Sind. Han vilde vide, man i Berlin tænkte
paa at fjerne det danske Dynasti som russisk sindet og at
give Kongeriget Polen til Østerrig. Hvorledes det tyske
Rige med Posen som prøjsisk Provins kunde attraa et
Østerrig, der som slavisk Stat styredes af Polakker, var et
Spørgsmaal, der ikke rejste sig for ham.
Straks efter Ankomsten maatte jeg love Formanden for
Arbejdersamfundet at tale om Lassalle. For Studenterne
skulde jeg tale om Polen, som jeg saa nylig havde besøgt.
Begge Foredrag lønnedes med det stærkeste Bifald.
Da jeg havde talt om Polen, gik en bredskuldret polsk
Flygtning ved Navn Szazinski, der havde kæmpet med i
1863 og siden var bosat i Kristiania, hen imod mig, satte
mig paa sin Arm og bar mig rundt under Jubel.
Det viste sig imidlertid, at Æmnet ikke havde været