176 / 398
Forhold til Udland og Indland i 1886
169
fjendtlig Karakter og i ethvert Tilfælde maatte opfattes som
ganske privat.
Man havde i Kristiania sagt mig, at
Aftenpostens
Refe
rent, som ikke selv havde Adgang til Salen, havde anmodet
en af de Opvartere, der forsynede Deltagerne i Gildet med
Drikkevarer, om af og til at have et vaagent Øje med hvad
der foregik og af og til at laane Diskussionen et aabent Øre
og saa i sine ledige Øjeblikke meddele Referenten, der ven
tede i en Restaurant i Nærheden, Resultatet af sine Iagt
tagelser.
Dette forklarede og undskyldte jo meget, som ellers
maatte tilskrives ganske gemen Løgnagtighed.
Skønt Opvarteren rimeligvis anspændte sin Opmærk
somhed, havde han undertiden hørt fejl, undertiden misfor-
staaet; han maatte jo have et aabent Øre for mangt et Vink,
der laa udenfor Ordskiftet.
Hertil kom, at
Aftenpostens
Referent paa Grund af
manglende Evne maaske ikke har kunnet hæve sig til Op
varterens Niveau og mere upartiske Standpunkt.
Intet Under altsaa, at Resultatet blev bedrøveligt.
Ikke en Sætning, der var lagt mig i Munden, havde
jeg sagt, og neppe en Sætning af dem, der anførtes, var
bleven sagt imod mig.
Saaledes lod
Aftenposten
(og efter den
Dagbladet
og
Nationaltidende)
Advokat Ludvig Meyer kalde mig
lumpen.
Hr. Meyer brugte vistnok Ordet lumpen, dog ikke om mig,
men om visse Skribenter, der først bekendte sig til radikale
Anskuelser, senere faldt fra — hvad dog altid gjorde nogen
Forskel. Han nævnede to Navne, som Opvarteren havde
overhørt og som jeg ikke skal gentage.
Dernæst lod disse Blade mig sige, at det var ikke altid
de bedste Tanker, som ikke kunde forstaas af
Idioter.
Jeg
sagde
Millioner.
Opvarteren havde hørt fejl.