![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0181.jpg)
174
Forhold til Udland og Indland i 1886
arbejdede paa mine Universitetsforelæsninger til 2 Nat, stod
op igen Kl. 47a og arbejdede til Kl. 7 Morgen, sov to Timer
og atter arbejdede hele Dagen paa den Forelæsning, jeg
skulde holde om Aftenen Kl. 7. Jeg, hvis Tid andre Men
nesker tankeløst har ranet i Timevis og Dagvis, kan med
Sandhed sige, at jeg aldrig havde naaet blot det lidet, jeg har
opnaaet, uden den dybeste Angest for at spilde et Minut.
Arbejdet med anden Del af den tyske Udgave af
Ho
vedstrømninger
tog en umaadelig Tid i Beslag. Min Afhandling
om Schack Staffeldt havde jeg betroet til en Oversætterinde;
men da jeg fik den tyske Tekst forelagt, viste det sig, at
neppe én Sætning stilistisk holdt Stik. Derefter arbejdede
jeg paa den ny forøgede Udgave af
Moderne Geister
til
Frankfurt, sendte
Tilskueren
min Afhandling om
Aladdin
og
skrev en Skildring af Brøchner. Flere Gange i tidligere
Aar og i dette havde jeg maattet opgive denne lille Skildring
paa Grund af den frygtelige Sindsbevægelse hvori Æmnet
satte mig. Jeg kunde ikke taale at læse Brøchners Breve
til mig. Først nu fik jeg med Opbydelse af alle mine Kræfter
Sindsro til Udarbejdelsen.
Hvad de slaviske Lande angik, fik jeg det Bud fra
Varshav, at min lille Bog om den polske Literatur var
bleven ubetinget forbudt af Censuren, den samme Censur,
der havde ladet den passere to Gange i Forelæsningsform
og som Føljeton i
Gazeta Polska.
Politimesteren havde
denne Gang tilføjet, at det kun havde været retfærdigt, om
man havde kastet mig nogle Maaneder i Fængsel for den,
mens man havde mig. Intet Blad i Varshav turde endog
blot meddele dette Forbud. Sagen trak i Langdrag. Saa
skiftede Censuren med sædvanlig Planløshed Standpunkt, og
Bogen udkom, rigtignok med saadanne Strygninger, at Teksten
flere Steder omtrent er meningsløs.
En i Rusland bosat Dansker havde, som ovenfor an