183 / 398
176
Forhold til Udland og Indland i 1886
havde lært sig Dansk, og med Iver arbejdede paa at over
føre større og mindre Arbejder af mig.
Fra Franskmanden Charles Simond, der uden at finde
Forlægger havde oversat
Hovedstrømningernes
femte Bind
paa Fransk og senere havde udgivet flere mindre Essays af
mig, kom hjertelige Breve. Med Paul Bourget stod jeg da
i Brevveksling; Edouard Rod interesserede sig for mig og
sendte mig alle sine Skrifter. Ellers var jeg paa det Tids
punkt i ringe Berøring med Frankrig.
I Tyskland mistede jeg da mine Venner og Beskyttere.
Dr. Wilhelm Loewe døde, John Simson døde.
Wilhelm Scherer døde tilsyneladende i sin fulde Kraft,
kun nogle og fyrretyve Aar gammel. Han sad i sin Stue
og skrev, da en paatrængende Student forstyrrede ham,
fordi han vilde have en Attest. Scherer bad ham først høf
ligt om at komme igen, saa, da den anden trængte paa,
sprang han op, sagde, han øjeblikkelig skulde gaa sin Vej,
og faldt død om.
Paa min Horizont dukkede samtidigt en ny tysk Fore
teelse frem. I August 1886 noterede jeg: Filosofen Nietzsche,
en betydelig Mand, har sendt mig en ikke umærkelig Bog
[vistnok
Menschliches, Allzumenschliches].
En sand Glæde var det mig at se en Familie, der havde
vundet mit Venskab i Wien, hos mig i Kjøbenhavn; det
bødede paa Ærgrelsen over de mange Fremmede, Inter
viewere fra
New York Herald
, eller tyske Journalister fra
Konstantinopel, som da dagligt tog min Tid, og paa Kuriosi
teter som Dr. Chaillu, der havde bragt den første Gorilla
til Europa og havde bevaret et Genskin af Menneskeaben
over sin Person.