186 / 398
Forhold til Udland og Indland i 1886
179
Han kørte os næste Dag til Hansted Skov, hvor der i
en dyb Slugt mellem høje Bakker, paa hvis Grønsvær
titusind Mennesker havde lejret sig, var rejst en landlig
Talerstol. Jeg var den sidste, som fik Ordet, og holdt under
levende Bifald den Tale, som findes i mine Skrifter (XII, 265).
Da jeg gik ned paa Pladsen, kom Viggo Stuckenberg,
som deltog i Turen, mig i Møde, og jeg havde min første
lange Samtale med denne fine og dybe unge Digter, der
her paa Pladsen mellem de støjende og muntre Mennesker,
der snart hengav sig til Festligheder og Dans, fortalte mig
sit Ungdomsliv og indviede mig i sine Forhaabninger og
Længsler.
Min Tale i Hansted Skov gav ved dens radikale Tilsnit
Anledning til Udbrud af Forbitrelse og Spot saavel i Venstre
som i Højreblade.
Morgenbladet
havde to lange Artikler
imod mig,
Dagsavisen
anfaldt mig,
Dagens Nyheder
haanede
mig under Overskrift
Løveridderen.
Men den jyske Avis
Horsens Folkeblad
gjorde sig lystig over alle disse Blade og
erklærede, at jeg derovre kunde glæde mig ved almindelig
Yndest. Imidlertid vedblev jeg at afgive stadig Næring for
den kjøbenhavnske saakaldte Vittighedspresse. Snart figurerede
jeg i de Dage i den som Pjerrot, der æder Blaar, snart som
Præst ved
Dagsavisens
Begravelse.
6
.
Det havde nu i vel tre Aar i Danmark været Skik, at
saasnart jeg satte Pen til Papiret, fremtraadte der En med
Beskyldning for, at mit Arbejde var stjaalet. Da jeg udgav
min Afhandling
Aladdin,
fik denne Beskyldning et humo
ristisk Anstrøg, idet Hr. P. A. Rosenberg anklagede mig for
at have plagieret noget, min Avindsmand, Hr. Rudolf Schmidt,
skulde have skrevet om samme Genstand. Den ulovlige Til-
12
*