187 / 398
180
Forhold til Udland og Indland i 1886
egnelse var saa meget utvivlsommere, som der baade i min
Afhandling og hans Produkt fandtes (som det med en koste
lig Vending kaldtes) „ordret“ samme Ord:
døgnlang.
— Des
uden skulde Grundtanken i det mig Ubekendte, som Hr.
Schmidt 1873 havde produceret, være den samme som i
min Afhandling. Jeg maatte da offenligt eftervise, at denne
Grundtanke fandtes udtrykt dels i mit Essay om H. C. An
dersen fra 1869, dels i Indledningsforelæsningen til
Hoved
strømninger
fra 1871, som Hr. Schmidt havde kendt, siden
han allerede 1872 havde skrevet nogle smaa Taabeligheder
og Ondskaber imod den.
I denne Tid som til enhver anden indfandt der sig hos
mig det sædvanlige Kontingent af Gale, hvis Magnet jeg nu
en Gang er, Opfindere, Opdagere og deslige, med forrykte
Ideer og Projekter, miskendte Digtere og Tænkere, der
traadte over min Tærskel varierende den ufravigelige For
mel: Jeg kommer ikke for min Skyld, men for Deres. Det
er ikke heldigt for en Astronom, naar det efter hans Død
med Rette maa siges om ham: „Paa hans Tid fremtraadte
paa Himlen en Stjerne af første Rang, men han opdagede
den ikke.“
Dog fik jeg ogsaa rørende Besøg: En Dag kom til mig
en Arbejder fra Tuborg Fabriker, hvis Ben var bleven be
skadiget, idet en Tønde var styrtet ned derover, og som
derfor nu vilde forsøge at tjene sit Brød ved Journalistik.
Manden var et godt og skarpt Hoved, kun endnu yderst
barnlig i sin Kritik af sociale og kirkelige Forhold. I Sam
talens Løb havde jeg meddelt ham, at Bibelen selv gav En
Midler i Hænde til Gendrivelse af Sagnet om David som
Goliaths Drabsmand, idet jeg gjorde ham opmærksom paa
Stedet (Anden Sam. 21,iø), hvor det hedder: „Elchanan, Søn
af Jagare-Orgim fra Bethlehem, slog Goliath fra Gath, hvis
Spydstang var som en Væverbom.“ Slagen af denne nye