191 / 398
184
Forhold, til Udland og Indland i 1886
danske Regering repræsenterede Reaktion, der snart ved en
Højesteretsdom fik sin Sejr bekræftet og beseglet. Efter
min Opfattelse burde Venstre nu have kastet sig paa aande->
lig Revolutionering af Folket, have taget Grunden bort under
Gejstlighedens Stilling osv. Men jeg vidste, at intet Saadant
vilde ske. Jeg skrev en Mængde politiske Artikler,
Aaben-
baring
og andre.
Til Bladet
Politiken
havde der i et Aars Tid været
knyttet en ung Mand, der var Journalist med Liv og Sjæl
og som ofte søgte mig. Han havde ved en Artikel om Prin
sesse Maries Indtog i Kjøbenhavn gjort sig bemærket af mig,
der da opholdt mig i Varshav. Henrik Cavling var dengang
bl. A. ivrig for at samle
Politikens
Medarbejdere til en ven
skabelig Sammenkomst, hvortil han redigerede et Nummer
af Bladet, der ikke kom Offenligheden for Øje og hvortil
jeg bidrog. Da han i Begyndelsen af 1887 vilde tage læn
gere Ophold i Paris, samledes Medarbejdere af
Politiken
en
Aften til Afsked med ham i et Gilde, der havde en meget
hjertelig Karakter. Blandt de gode Talere var Thomas Graae,
der endnu er journalistisk virksom, og J. K. Lauridsen, den
fortræffelige jyske Agitator, hvis Dialekt var saa energisk og
hvis Vid saa uimodstaaelig djærvt.
Ved et Vælgermøde i samme Maaned talte Kaptajn
Fischer, Grev Holstein og jeg under endeløst Bifald; jeg
var ogsaa Stiller for Kaptajn Fischer paa Valgdagen, der
bragte Venstre et kraftigt Nederlag.
Aldrig havde jeg taget saa ivrig Del i noget Valg. Paa
det Møde, hvor jeg talte, havde jeg i hidsende Ord op
fordret Vælgerne til at vise sig som Mænd, og jeg skrev i
de sidste Dage før Valget mere end en Snes smaa agitatoriske
Artikler, dels personlige, dels af almindeligt Indhold.
Jeg anfører et Par saavel af de personlige som af de
almene: