188 / 398
Forhold til Udland og Indland i 1886
181
Visdom ilede han fra mig lige ud til sin Sognepræst og be
skyldte denne sagesløse Mand for at fare med bevidst Usand
hed, da han var delagtig i Forherligelsen af Kong David for
en Bedrift, som kun Smigreri havde tillagt ham.
I de Dage blev jeg af min tyske Forlægger Veit & Comp.
foranlediget til at offenliggøre en lang tysk Erklæring mod
Piratforlæggeren Barsdorf, der ødelagde mig ved Udgivelsen
af mine Bøger uden mit Samtykke. Dette medførte en Mod-
Anklage fra hans Side for at jeg til anden Udgave af
Den
romantiske Skole i Tyskland
havde benyttet store Stykker
af den ældste tyske Oversættelse, som han havde tilkøbt
sig. Rigsretten i Leipzig, for hvilken Sagen appelleredes,
gav ham Medhold, den danske Presse tiljublede ham, og jeg
saa alt Haab om nogensinde at komme paa grøn Gren ved
Hjælp af det Publikum, jeg havde vundet mig i Tyskland,
forsvinde.
En sagde til Pusjkin: Beklag dem ikke, Ulykken er en
god Skole. — Uden Tvivl, svarte Pusjkin; men Lykken er
et bedre Universitet.
Det eneste virkelige Hvilepunkt, jeg havde den Som
mer, var en Aften tilbragt ene med Julius Lange i Lange
linjes Pavillon. Det var en smuk og stille Aften, da hele
Kjøbenhavn var taget i Skoven, og vi havde Stedet næsten
for os selv. Det var ni Aar siden, vi saaledes havde til
bragt en Aften ene sammen. Det var en af de lyse Nætter,
hvor det røde Skær paa Himlen binder Øjet, mens Stjer
nerne blinker blegt og Havet slumrer. Vi sad et Par Timer
i dæmpet Samliv, næsten uden at samtale, af og til vekslende
nogle Ord om Ting, der havde Betydning for os begge.
Begge var vi i vore Tanker langt fra Kjøbenhavn, højt
over Kjøbenhavn, skønt vi nu begge var bosatte der.
Jeg sagde til Julius Lange: Forleden Nat havde jeg en
Drøm. Kong Valdemar den Første og hans Mænd stod